Offentlige indkøb

Konkurrenceankenævnet har offentliggjort den ikke-fortrolige kendelse, der stadfæster Konkurrencerådets vurdering af, at Coloplast begik margin squeeze og misbrugte sin dominerende stilling. Prissætningen udelukkede grossister og reducerede parallelimport. Påbuddet gælder fremadrettet.

Klagenævnet for Udbud underkender en 60-90 dages betalingsfrist som i strid med renteloven og proportionalitetsprincippet. Kendelsen præciserer 30-dages udgangspunktet for offentlige ordregivere og viser, hvornår opsættende virkning kan opnås, når ulovlige vilkår fastholdes.

Udbud af kritisk infrastruktur skal balancere konkurrence med national sikkerhed. Se, hvordan Udbudsloven, NIS2-krav og investeringsscreening kan indarbejdes i planlægning, evaluering og kontraktvilkår for at styrke forsyningssikkerhed og robusthed.

EU-Domstolen skærper linjen for tekniske specifikationer i udbud. Udgangspunktet er funktionskrav eller standarder med eller tilsvarende. Snævre krav til fx kirurgiske robotter kræver saglighed, ækvivalens og solid intern dokumentation for at undgå konkurrenceforvridning.

Klagenævnet for Udbud godkender et forbud mod styrenpolymerer i emballage til medicinsk udstyr. Genanvendelighed forstås praktisk i regionernes affaldsstrømme, og materialespecifikke krav kan være proportionale, når de er dokumenterede og forankret i anerkendte standarder.

Evalueringsmodeller styrer udfaldet af IT-udbud. Artiklen forklarer den lineære pointmodel, kravene til gennemsigtighed i udbudsloven § 160 og hvornår korrektionsmodeller bliver ulovlige. Få konkrete råd til at stressteste pris og kvalitet før tilbudsafgivelse.

Konkurrenceankenævnet bekræfter misbrug af dominerende stilling ved margin squeeze på markedet for stomihjælpemidler. Påbuddet mod praksissen fastholdes, og bødespor forfølges. Kendelsen har direkte betydning for pris- og udbudsstrategier i offentlige indkøb.

Krav om ID-kort på store byggepladser, udbredte arbejdsklausuler i offentlige byggekontrakter og en forsøgsordning med proaktiv udelukkelse skærper kontrol og compliance. Virksomheder skal sikre GDPR-robust datahåndtering og stærk leverandørstyring i hele entreprisekæden.

ESMA foreslår opdaterede MAR-retningslinjer, hvor disclosure i langvarige processer først kræves ved final event, hvis fortroligheden holder. Udkastet indfører tre nye legitime grunde til udsættelse og erstatter vildledningskriteriet med et konsistenskrav i offentlig kommunikation.

Regeringen vil ophæve tilbudsloven og samle under-tærskelregler for bygge- og anlægsarbejder i udbudsloven. Modellen skelner efter grænseoverskridende interesse og kontraktværdi og indfører krav om lærlinge, annoncering og rangordning. § 42 præciseres, § 134 a ophæves.

Regeringen vil afskaffe tilbudsloven og samle reglerne i udbudsloven. Mindre bygge- og anlæg lempes under 5 mio. kr., skattelyreglen i § 134a ophæves, arbejdsklausuler gøres obligatoriske over tærskelværdier, og tekniske specifikationer præciseres.

Ordregiver må nedvægte den hurtigste tidsplan som urealistisk, når realisme er et kvalitativt kriterium, og en begrundelse med point og vurderede elementer kan opfylde udbudslovens § 171. Kendelsen understreger behovet for solid dokumentation og klare metodebeskrivelser.

Fra 30. december 2025 skal offentlige ordregivere indarbejde krav om diversificering, dokumentation og bod i udbud over EU’s tærskler for udvalgte sol-, vind- og batteriteknologier. Kravene bygger på netto-nulindustriforordningen og styrker EU’s forsyningsmodstandsdygtighed.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens nye status viser stabile niveauer for konkurrenceudsættelse, men flere udbud ender med kun ét tilbud. Flere tilbud giver lavere priser og højere produktivitet. Arbejdsklausuler bruges bredt i EU-udbud og kræver proportionale, gennemsigtige vilkår.

Ordregivere modtog i 2023 gennemsnitligt 3,4 tilbud pr. kontrakt, og konkurrenceudsættelsen ligger på 26 pct. Flere kontrakter vindes af SMV’er og udenlandske leverandører. Arbejdsklausuler anvendes bredt i EU-udbud, mens ændringer i TED påvirker datagrundlaget.

Regeringen ophæver kammeradvokatordningen og konkurrenceudsætter statens juridiske opgaver. En ny regeringsadvokat i centraladministrationen skal styrke videnhjemtagning og uafhængighed. Tiltaget ventes at øge retssikkerhed, kvalitet og økonomisk effektivitet i offentlige indkøb af advokatbistand.