Sporbarhed

EU forbyder produkter fremstillet ved tvangsarbejde. Efter Rådets formelle godkendelse får virksomheder tre år til at tilpasse sig. Myndighedsindsatsen deles mellem Kommissionen og medlemsstater, og overtrædelser af konkrete forbud kan udløse markante bøder.

EU bevæger sig mod et markedsforbud mod produkter lavet ved tvangsarbejde. Parlament og Råd vil stramme efterforskning og øge virksomhedsansvaret, hvilket kræver dyb forsyningskæde-kortlægning, risikobaseret due diligence og solid dokumentation – også for SMV’er.

EU’s batteriforordning skærper krav i hele livscyklussen: CO2-aftryk, forsyningskæde-due diligence, indsamlings- og genanvendelsesmål, udskiftelige bærbare batterier, CE-mærkning, QR-koder og digitalt batteripas. Kravene indfases gradvist og kræver tidlig forberedelse.

EU’s MDR udvides til udvalgte ikke-medicinske produkter som farvede kontaktlinser, fillers, kosmetiske implantater, laserudstyr og hjernestimulation. Aktører skal registreres hos Lægemiddelstyrelsen og overholde tilknytningsregler med årlig indberetning af sundhedspersoner.

EU forlænger overgangsfrister i MDR og IVDR. Højrisikoudstyr får frist til udgangen af 2027, øvrige til 2028, mens klasse III specialfremstillede implantater får tid til 2026 ved rettidig ansøgning. Sell-off datoen fjernes, og ændringerne gælder ved offentliggørelse i EU-Tidende.

Erhvervsstyrelsen har udstedt bekendtgørelser med minimumskrav til digitale standard bogføringssystemer samt regler om anmeldelse og registrering. En opdateret vejledning hjælper virksomheder og systemudbydere med at tilpasse løsninger og sikre efterlevelse af bogføringsloven.

Bevismiddeltilsynet indleder sit første tematiske tilsyn med fokus på DNA-beviser. Målet er at styrke kvalitet og integritet i tekniske beviser gennem hele straffesagskæden via risikobaseret kortlægning, dialog med aktører og muligvis anbefalinger. Myndigheden behandler ikke enkeltsager.