Hong Kong-konventionen for sikker og miljømæssigt forsvarlig skibsrecycling er trådt i kraft og fastsætter et globalt minimumsniveau for arbejdsmiljø, affaldshåndtering og dokumentation om bord. For EU-flagede skibe er forpligtelserne i vidt omfang kendte fra EU’s skibsophugningsforordning, men ikrafttrædelsen rejser nye spørgsmål om kapacitet og retligt samspil.
Regelgrundlag og overlap
Konventionen kræver blandt andet en Inventory of Hazardous Materials (IHM) og en Ship Recycling Plan (SRP) samt anvendelse af certificerede anlæg. EU-regimet pålægger tilsvarende krav og henviser til EU-listen over godkendte værfter, hvilket i praksis har hævet standarden for EU-flag.
Samtidig kan Basel-konventionens regler om grænseoverskridende transport af affald give overlap og potentielle konflikter, herunder om et skib anses som affald under sejlads til ophugning. Håndhævelse vil især ske via flagstater og havnestatskontrol, og uklare afgrænsninger kan udløse forsinkelser og sanktionsrisici.
Praktiske konsekvenser for rederier
Kun en begrænset del af verdens værfter opfylder de nye standarder, hvilket kan skabe flaskehalse og prisudsving. Rederier bør derfor planlægge udfasning og kapacitetsbooking i god tid, opdatere kontraktgrundlag og sikre sporbar dokumentation for farlige materialer.
Et sammenhængende compliance-setup er centralt: governance, ansvarslinjer, intern kontrol og leverandørstyring bør afspejle både internationale krav og eventuelle nationale håndhævelsespraksisser.
Rederier bør prioritere følgende tiltag:
- Opdatering og verifikation af IHM og SRP for alle relevante skibe.
- Kontraktuel sikring af brug af godkendte værfter og klare auditrettigheder.
- Basel-compliance ved planlægning af transport til ophugning samt beredskab for havnestatskontrol.
