Straffeproces

Højesteret har varetægtsfængslet en person i fire uger under en verserende udleveringssag til Moldova. Retten fandt flugtfare ud fra begrænset tilknytning til Danmark og sagens alvor, og mindre indgribende tiltag blev anset for utilstrækkelige. Afgørelsen bygger på udleveringsloven og retsplejeloven.

Vestre Landsret har stadfæstet domme på 8 år og 7 år og 6 måneder for vold med døden til følge efter knivstik i benet, der medførte forblødning. Et enigt nævningeting fandt den ene som gerningsmand og den anden skyldig i medvirken efter straffelovens §§ 246 og 245.

Højesteret godkender fortsat varetægtsfængsling frem til byrettens dom i en sag om drab og drabsforsøg. Den lange varighed anses nødvendig pga. betydelig kollusionsrisiko i et bandemiljø, og indgrebet vurderes proportionalt samt foreneligt med EMRK art. 5.

Højesteret fastslår, at medvirken ved varetægtskendelser ikke automatisk udelukker en dommer fra en efterfølgende erstatningssag. I den konkrete sag var begrundelserne sammenfaldende, hvilket udløste inhabilitet efter retsplejeloven § 61 og opretholdt landsrettens resultat.

Advokatrådet anbefaler flere jurister, bedre retshjælp og en bistandsadvokatordning for at løfte retssikkerheden i Grønland. Sprog- og afstandsudfordringer skal håndteres, så rettergangen lever op til EMRK og borgerne får reel adgang til kvalificeret forsvar i hele landet.

Højesteret tillod brug af skjulte lyd- og videooptagelser samt infiltratorens vidneforklaring i en drabssag, selv om legalitetskravet i EMRK art. 8 ikke var opfyldt. Retten lagde vægt på proportionalitet, frivillige samtaler og en samlet fair-trial-vurdering efter EMRK art. 6.

CCBE opfordrer EU-beslutningstagere til at styrke retsstaten ved at sikre advokaters uafhængighed, bedre lovgivningskvalitet, tilstrækkelig finansiering af domstole og retshjælp, målrettet juristuddannelse samt stærke garantier i straffesager.

Vestre Landsret stadfæster 12 års fængsel for drab, efter at tiltalte forårsagede ekskonens druknedød i et spabad i Give. Et flertal fastholdt straffen, mens mindretallet ønskede 13 år. Afgørelsen fastlægger strafniveauet for straffelov § 237 og præciserer hensyn ved strafudmåling i nævningesager.

Østre Landsret dømte en tidligere afdelingschef i Rigspolitiet og en privat konsulent for henholdsvis passiv og aktiv bestikkelse. Betalinger på ca. 630.000 kr. for arbejde i konsulentens virksomhed blev anset som utilbørlig fordel. Straffen blev 8 og 6 måneders fængsel, delvist betinget.

Civilstyrelsen præciserer, at kendskab til retssagsbehandling skal bygge på konkret arbejde med civil- eller straffeprocessen. Voldgift og bestået praktisk prøve er ikke nok. Principaler bør planlægge og dokumentere sager og opgaver for at undgå afslag på beskikkelse.

Højesteret fastslog, at en spiritussag skulle behandles uden domsmænd, selv om anklagemyndigheden havde nedlagt påstand om udvisning. Kæremål om rettens sammensætning kunne behandles, og færdselsloven § 119, stk. 3 udelukker domsmænd. Lovgiver opfordres til at overveje undtagelserne.

Offerfonden støtter et SDU-projekt, der juridisk gennemlyser æresrelateret kriminalitet og vurderer, om danske regler reelt beskytter ofre og sikrer konsekvent retsforfølgning. Projektet analyserer lovprocesser, strafferet og forfatningsret og sammenligner med udenlandske løsninger.

Østre Landsret idømte 15 FCK-fans ubetinget fængsel i 3–6 måneder for grov vold og grov forstyrrelse af ro og orden efter et større slagsmål mellem rivaliserende fodboldfans. Retten lagde vægt på vold i forening og skærpede flere byretsdomme med henvisning til straffelov § 245, stk. 1.

Domstolsaftalen giver nye midler, men strammer adgangen til prøvelse. Appelgrænser i civile sager hæves, småsager stiger til 100.000 kr., og nævningesager afgrænses. Samværssager kræver nu Procesbevillingsnævnets tilladelse. Evalueringer skal sikre kortere sagsbehandlingstider.

Lange sagsbehandlingstider skubber civilsager bagud og presser retssikkerheden. Justitsministeren vil tilføre domstolene 2,3 mia. kr. frem til 2027, men advarer om, at manglen på arbejdskraft forlænger vejen. Samtidig udløser flere varetægtsfængslinger bekymring om proportionalitet og frister.

En ny analyse viser lavere tillid til myndigheders sagsbehandling, lange ventetider ved domstolene og bred accept af overvågning. Resultaterne rejser krav om stærkere forvaltningsretlige garantier, kapacitetsløft i retssystemet og skarpere proportionalitet ved digital kontrol.