Virksomhedsledelse

Kommissionen lægger op til SFDR 2.0 med nye produktkategorier, strengere eksklusioner og forenklede oplysningsskemaer. PAI-kravene afskaffes, taksonomioplysninger gøres frivillige, og AIF’er til professionelle kan fravælge dækning. Ingen overgangsperiode forventes.

EU-Domstolen fastslår, at underretning af myndigheden er en gyldighedsbetingelse ved masseafskedigelser. Udebliver underretning, er opsigelserne uden virkning, og arbejdsgiver må starte forfra. Danske regler peger mod samme resultat, med risiko for lønpligt indtil korrekt varsling.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil fremover kort offentliggøre uanmeldte kontrolbesøg på sektorniveau uden at navngive virksomheder. Praksissen følger EU-Kommissionen, balancerer transparens og diskretion og giver virksomheder anledning til at styrke compliance og beredskab; aktindsigt påvirkes ikke.

Finanstilsynet vil udvide hvidvasklovens dækning til udbydere af operationel leasing af motorkøretøjer på forholdsmæssig registreringsafgift og indføre tilladelseskrav. Forslaget skærper krav til KYC, risikovurdering, intern kontrol og whistleblowerordning. Forventet ikrafttræden i 2027.

EU opdaterer reglerne for europæiske samarbejdsudvalg: flere virksomheder bliver omfattet, EWC får flere ressourcer og to årlige møder, adgang til domstolsprøvelse skærpes, og sanktioner kan baseres på omsætning. Medlemsstaterne skal samtidig tilstræbe ligelig kønsrepræsentation.

EU-landene har godkendt et forhandlingsmandat til at forenkle CSRD og CSDDD. Rådet sigter mod lavere byrder og større retssikkerhed og foreslår nye afgrænsninger: CSRD for virksomheder med over 1.000 ansatte og 450 mio. EUR i omsætning, CSDDD for 5.000 ansatte og 1,5 mia. EUR.

CSRD-rapportering udskydes i to år for virksomheder, der ikke rapporterer for regnskabsåret 2024. Et lovudkast, som implementerer stop-the-clock-direktivet, er i høring. Indtil da gælder redegørelse efter årsregnskabsloven § 99 a samt mulighed for at afregistrere bæredygtighedsrevisor uden generalforsamlingsbeslutning.

Et flertal i Folketinget støtter EU’s stop the clock, som udskyder bæredygtighedsrapportering under CSRD med to år og CSDDD med et år. Erhvervsstyrelsen anbefaler, at virksomheder i de næste bølger pauser deres projekter og afventer opdateret vejledning, men fastholder kritiske risikovurderinger. Udskydelsen reducerer kortsigtede byrder og giver længere implementeringshorisont.

Digital bogføring bliver obligatorisk fra 1. januar 2026 for personligt ejede virksomheder, foreninger og visse datterselskaber over omsætningsgrænsen. En evaluering viser lavere omkostninger og større gevinster. Få overblik over krav, undtagelser og officielle kilder.

Et lovforslag vil lukke den offentlige adgang til oplysninger om reelle ejere i CVR for at efterkomme EU-Domstolens praksis. Adgang forbeholdes myndigheder, forpligtede enheder og personer med legitim interesse, mens Erhvervsstyrelsen fastlægger rammerne frem mod 10. juli 2025.

EU skruer ned for byrderne i bæredygtighedsretten: CSRD-tærskler hæves, ESRS forenkles, og begrænset sikkerhed fastholdes. CSDDD fokuserer på Tier 1 og femårige vurderinger. Taksonomien målrettes store selskaber, og CBAM forenkles. Nu venter forhandlinger i EU-institutionerne.

Regeringen vil i EU arbejde for markante lempelser og udskydelse af CSRD. Et kommende Omnibus-forslag skal reducere byrder i CSRD, CSDDD og taksonomien. Erhvervslivet efterlyser samtidig færre datapunkter og enklere ESRS, uden at gå på kompromis med pålidelig rapportering.

Pligten til momsregistrering måles nu på omsætningen i et kalenderår – ikke længere på en rullende 12‑månedersperiode. Reglen forenkler overblikket, men skærper kravene til budgettering for sæsonprægede virksomheder. Manglende rettidig registrering kan medføre efteropkrævning og sanktioner.

Løngennemsigtighedsdirektivet indfører bindende krav til jobkategorisering, kønsneutrale lønkriterier og udvidet indsigt i lønoplysninger. Større virksomheder får rapporteringspligt, omvendt bevisbyrde styrker håndhævelsen, og løninterval skal oplyses før ansættelse. Uforklarlige lønforskelle over fem procent udløser fælles løneftersyn.

Fra 2. februar 2025 gælder AI-forordningens forbud mod uacceptabel risiko og krav om målrettet medarbejdertræning. Få overblik over tidsplanen frem mod 2027 med GPAI-regler, tilsyn og krav til højrisikosystemer samt de vigtigste skridt for compliance.

Højesteret fastslår, at urigtige oplysninger i ansøgning om rentefrit covid-19-lån skal sanktioneres efter moms- og lønsumsafgiftslåneloven § 9 frem for straffelovens § 289 a. Direktøren idømmes en bøde på 325.000 kr. Afgørelsen tydeliggør lex specialis ved støtteordninger.