Christine Friedlænder
Fra 2. august 2026 udløser AI-forordningen nye transparenskrav for AI-genereret og AI-manipuleret indhold. Brugere af AI-systemer skal tydeligt oplyse, når indhold ligner virkelige personer, steder eller begivenheder i en grad, så modtageren kan forveksle det med autentisk materiale. Reglerne har til formål at modvirke vildledning og styrke gennemsigtighed over for offentligheden.
Mærkningspligt for deepfakes og syntetisk medieindhold
Mærkningspligten gælder navnlig for billeder, lyd og video, der er skabt eller manipuleret ved hjælp af AI, når indholdet fremstår realistisk. I disse tilfælde skal det klart fremgå, at materialet er kunstigt genereret eller ændret. Pligten omfatter både fuldt syntetiske produktioner og manipulation af eksisterende optagelser.
Oplysningen skal gives i tilknytning til selve indholdet og på et tidspunkt, hvor modtageren første gang møder det. Der er ikke fastlagt en standardformulering, men løsningen skal være utvetydig og let tilgængelig, så modtageren ikke er i tvivl om indholdets kunstige karakter.
AI-genererede tekster og undtagelsen ved redaktionel kontrol
Transparenskravet kan også gælde for AI-genereret tekst, når formålet er at informere offentligheden om forhold af samfundsmæssig interesse. Udgangspunktet er, at læseren skal oplyses om, at teksten er skabt med AI.
Der gælder dog en væsentlig undtagelse: Oplysningspligten kan bortfalde, hvis teksten har været underlagt menneskelig gennemgang eller redaktionel kontrol, og der findes en ansvarlig fysisk eller juridisk person med redaktionelt ansvar for offentliggørelsen. Undtagelsen forudsætter reel, kvalificeret redaktionel behandling og et tydeligt ansvarsspor.
Kunstnerisk indhold: fleksibel oplysning og ytringsfrihed
Hvor AI anvendes i åbenlyst kunstneriske, satiriske eller fiktive sammenhænge, består pligten til oplysning fortsat. Forordningen giver dog mulighed for en mindre indgribende form, så mærkningen ikke unødigt forstyrrer værkets oplevelse.
Balancen mellem gennemsigtighed og ytringsfrihed indebærer, at oplysningen kan placeres eller udformes mere diskret, når det er sagligt begrundet i værkets karakter, forudsat at modtageren stadig reelt informeres om den kunstige frembringelse.
Efterlevelse i praksis: tydelighed, placering og interne processer
For at leve op til kravene skal oplysningen være klar, let at forstå og placeret tæt på det AI-genererede indhold. Den må ikke skjules bag links eller være svær at finde. Virksomheder bør samtidig indarbejde systematiske tiltag for at sikre varig efterlevelse:
- Kortlæg anvendelsen af AI på tværs af kanaler, formater og leverandører.
- Vurder risikoen for, at indhold fremstår som ægte eller kan vildlede målgrupper.
- Etabler faste mærkningsstandarder, herunder hvor og hvordan oplysningen vises.
- Fastlæg roller og ansvar for kontrol, redaktion og godkendelse af AI-indhold.
- Træn medarbejdere og eksterne leverandører i regler, processer og værktøjer.
- Dokumentér beslutninger og kontroller som led i intern compliance og tilsyn.
En sådan governance-ramme gør det lettere at håndtere forskelle mellem indholdsformater, at respektere undtagelsen for redaktionel kontrol og at gennemføre en mindre indgribende oplysning ved kunstneriske værker, samtidig med at gennemsigtigheden bevares.
