Højesteret afviser forelæggelse om begrundelsespligt
Højesteret afslog at forelægge EU-Domstolen spørgsmål om domstolens egen begrundelsespligt ved afslag på præjudiciel forelæggelse. Sagen udsprang af et erstatningssøgsmål mod Skatteministeriet om opkrævning af en EU-stridig afgift og en ulovlig tilbagebetalingspraksis, men den aktuelle kendelse angik alene processpørgsmålet.
Med henvisning til EU-Domstolens praksis fastslog Højesteret, at når en national ret undlader at forelægge, skal begrundelsen vise enten, at spørgsmålet er uden betydning for afgørelsen, at fortolkningen er fastlagt i retspraksis, eller at EU-retten er så klar, at der ikke kan herske rimelig tvivl (acte clair/acte éclairé). Højesteret havde allerede givet en kort, foreløbig begrundelse og oplyst, at forelæggelsesspørgsmålet ville blive genovervejet under hovedforhandlingen.
Højesteret fandt derfor ikke anledning til at tvivle på, at den givne begrundelse opfyldte kravene efter ordningen om præjudicielle forelæggelser i TEUF artikel 267, og afviste at stille de ønskede spørgsmål til EU-Domstolen. Kendelsen præciserer, at en kortfattet, foreløbig motivering kan være tilstrækkelig, når den adresserer de relevante kriterier og ikke foregriber den endelige vurdering. Læs hele kendelsen i sag 18/2022 (pdf).
