Afledt opholdsret efter TEUF art. 20
Højesteret fastslog, at en tredjelandsstatsborger på tålt ophold ikke alene af den grund er udelukket fra at påberåbe sig afledt opholdsret efter TEUF artikel 20. Når den pågældende bor sammen med sine mindreårige danske børn, kan barnets afhængighed af forælderen udløse en afledt opholdsret, der begrænser virkningerne af en tidligere udvisning.
Med henvisning til EU-Domstolens dom i XU og QP (C-451/19 og C-532/19) lagde Højesteret til grund, at der gælder en formodning for et afhængighedsforhold, når barnet har fast bopæl med begge forældre, som i fællesskab varetager den retlige, følelsesmæssige og økonomiske omsorg. Formodningen kan afkræftes efter en konkret vurdering, men udelukkes ikke af, at den anden forælder har ubetinget opholdsret som dansk statsborger.
Proces og hjemvisning
På den baggrund fandt Højesteret, at betingelserne i udlændingeloven § 50 for at få prøvet, om udvisningen skal ophæves, var opfyldt. Den omstændighed, at udsendelse ikke er umiddelbart mulig, kan ikke i sig selv afskære prøvelsen, når EU-retten potentielt tilsiger ophævelse.
Sagen blev derfor hjemvist til landsretten til realitetsbehandling af anmodningen om ophævelse af udvisningen. Landsretten skal nu tage stilling til, om formodningen om afhængighed består, og om afledt opholdsret foreligger.
Læs afgørelsen hos domstolene: Højesterets dom i sag 11/2024.
