Begrænset hæftelse og bankkaution
Kapitalselskaber giver som udgangspunkt begrænset hæftelse: Kreditorer kan kun søge sig fyldestgjort i selskabets aktiver. I praksis kræver långivere dog ofte personlige kautioner fra ejere eller ledelse for at stille kredit til rådighed. Dermed flyttes en del af risikoen tilbage på personkredsen bag selskabet.
Når en kaution bliver aktuel, får selskabsstrukturen og ejerforholdene direkte betydning for, hvem der bærer tabet, og hvordan tabet skattemæssigt behandles. Rigtig strukturering kan reducere den private eksponering og sikre optimal skattemæssig position, hvis en kredit må indfries.
Skattemæssig forskel: hovedaktionær vs. øvrige
Efter kursgevinstloven kan tab på fordringer, herunder regres efter indfriet kaution, mod et selskab som den skattepligtige har eller har haft bestemmende indflydelse over som hovedaktionær, som udgangspunkt ikke fradrages. Hovedaktionærbegrebet omfatter ejerskab af mindst 25 procent af kapitalen eller mere end 50 procent af stemmerne, herunder hvor stemmeretten er differentieret via A- og B-aktier.
Omdannes en personligt ejet virksomhed skattefrit til selskab, kan de modtagne kapitalandele anses som hovedaktionæraktier, hvis ejeren inden for de seneste 10 år har opfyldt tærsklerne for kapital- eller stemmeindflydelse. I disse tilfælde afskæres fradrag for tab på regreskrav. Anderledes for ejere uden hovedaktionærstatus: En minoritetsejer, der eksempelvis ejer 20 procent og indfrier en del af selskabets kassekredit i medfør af sin kaution, vil typisk kunne få fradrag for tabet i den skattepligtige indkomst.
Det er derfor væsentligt at planlægge finansiering og sikkerhedsstillelser i sammenhæng med ejerstruktur. Overvej fordeling af ejerandele og stemmeret, brugen af personlige kautioner samt alternative sikkerheder. Tidlig juridisk rådgivning kan begrænse privat risiko og sikre hensigtsmæssig skattemæssig behandling, hvis økonomien kommer under pres.
