Virksomhedspant i immaterielle aktiver kan være afgørende for kreditors dækning, men værdien afhænger af, om aktivet lovligt kan omfattes, og om pantsætter faktisk ejer det. Efter tinglysningsloven § 47c er ordningen udtømmende, og panthaver bør derfor afklare både rækkevidde og ejerskab, inden kreditten stilles til rådighed.
Rækkevidde og begrænsninger efter tinglysningsloven § 47c
Kun rettigheder beskyttet efter de specifikt nævnte love (bl.a. varemærke-, patent-, design- og ophavsretsloven) kan omfattes. Det betyder, at ikke alle immaterielle aktiver lovligt kan pantsættes under en virksomhedsordning.
Følgende aktiver falder typisk uden for, og kræver særskilt håndtering eller aftaler:
- EU-varemærker og EU-designs.
- Forretningshemmeligheder, knowhow og kundedata, medmindre værdien afspejles i goodwill.
- Udenlandske frembringelser uden beskyttelse efter de nævnte danske regelsæt.
- Handelsagentgodtgørelse, der ikke udgør goodwill, jf. U2022.1072H.
Ejerskab og registrering som forudsætning for dækning og realisation
Pant forudsætter, at aktivet ejes af pantsætter. I praksis ses ofte, at centrale IP-rettigheder står i en founders navn eller i et andet koncernselskab. Sådanne fejl udhuler pantets værdi, fordi aktiverne ikke kan realiseres til fordel for virksomhedspanthaver.
Risikoen forstærkes ved omstruktureringer og udskillelser, hvor rettigheder flytter eller medoverdrages. Særligt for varemærker kan medoverdragelse ved virksomhedsoverdragelse give tvivl om, hvilke rettigheder der følger med. Kreditgiver bør derfor kontrollere registre og dokumentation og sikre, at registrerede ejerforhold afspejler den faktiske brug og ejendomsret.
Licensrettigheder under virksomhedspant: uafklaret retsstilling og praksis
Licens er normalt en afledt, kontraktuel brugsret, og retsstillingen om, hvorvidt licenstagerens licens kan omfattes af virksomhedspant, er uafklaret. Da pantsætter ikke ejer den underliggende rettighed, bør licenser som udgangspunkt ikke indregnes som sikkerhedsværdi.
For kreditgivere betyder det, at værdien af IP-pant først er robust, når ejerskabet er afklaret og korrekt registreret, og når centrale driftsaktiver ikke alene hviler på licens. Systematisk risikoafdækning, løbende kontrol af registreringer og klare interne overdragelser øger dækningen ved en senere insolvens.
