Dødslejegaver og arvelovens § 93
Udgangspunktet i arveretten er, at man i levende live frit kan give gaver, også selv om det reducerer tvangsarvingers andel. Når døden er nært forestående, gælder imidlertid arvelovens § 93: Gavetransaktioner sidestilles med testamentariske dispositioner og skal opfylde testamentets form- og materielkrav, herunder testationskompetence. Manglende iagttagelse medfører ugyldighed og krav om tilbagelevering til dødsboet.
Reglen fungerer som værn mod omgåelse af tvangsarv og sikrer forudsigelighed i boopgørelsen. Den indebærer, at gavemodtagere bærer en betydelig risiko, hvis gaven ydes i en terminal fase uden de krævede formaliteter.
Hvornår foreligger en dødslejegave?
Vurderingen beror på en konkret bevisbedømmelse af sygdommens karakter, forløb og den tidsmæssige afstand mellem gaven og dødsfaldet. Jo længere tid der går, desto vanskeligere er det at kvalificere gaven som dødslejegave.
Vestre Landsret har i B 2281-10 anset gaver ydet få uger før dødsfaldet for dødslejegaver. På baggrund af lægelige oplysninger lagde retten til grund, at giveren var klar over, at døden var nært forestående. Gaverne blev derfor kendt ugyldige, skulle tilbageføres til boet og indgik i arvebeholdningen med betydning for boafgiften.
