Informationsudveksling under due diligence bliver hurtigt et konkurrenceproblem, når køber og sælger er rivaler. For at give køber den indsigt, der er nødvendig for at vurdere pris, risiko og vilkår, uden at påvirke markedet, skal processen styres stramt. Kernen er at adskille følsomme data fra beslutningstagere og begrænse adgangen efter klare, dokumenterede kriterier, understøttet af en gennemtænkt kombination af jura, proces og teknik.
Retlige rammer for informationsudveksling
Konkurrencereglerne forbyder, at konkurrenter deler oplysninger, der kan mindske usikkerhed om fremtidig adfærd. Efter TEUF art. 101 og Kommissionens horisontale retningslinjer er udveksling kun lovlig, hvis den er nødvendig og proportional med transaktionens formål. Deling om fremtidige priser, output, marginer eller kundesegmentering er særligt risikabel. Overtrædelser kan udløse betydelige bøder og efterfølgende erstatningskrav.
Risikoen opstår ofte allerede i de første sonderinger, før et fuldt datarum er åbnet. Derfor bør konkurrenceretlige hensyn afklares fra dag ét: hvilke kategorier må deles, hvem må se dem, og hvordan værnes om sporbarhed. En konkret risikovurdering bør løbende opdateres i takt med forhandlingerne, og involverede personer bør trænes i at håndtere konkurrencefølsomme data korrekt.
Clean team og aftalegrundlag
Et clean team fungerer som buffer mellem sælgers følsomme data og købers kommercielle organisation. Teamet består typisk af eksterne juridiske og finansielle rådgivere og eventuelt enkelte medarbejdere uden operative roller. Videregivelse til beslutningstagere må kun ske i anonymiseret eller aggregeret form og hvor strengt nødvendigt, ofte gennem en ren rådgiver-til-rådgiver-proces eller såkaldte black boxes.
Rammen fastlægges i en særskilt clean team-aftale, der supplerer fortrolighedsaftalen. Aftalen bør definere deltagere, datatyper, adgangsniveauer, rapporteringskanaler, godkendelsesflows, logning, opbevaringsperioder og sletning. Særligt i tæt konkurrence kan sælger eller sælgers rådgiver forhåndsgodkende al ekstern rapportering. Interne brud bør udløse eskalation, afbrydelse af adgang og mulige disciplinære tiltag.
Datarum og praktiske kontrolforanstaltninger
Virtuelle datarum understøtter en sikker struktur ved at opdele materialet i generiske mapper og et særskilt clean room. Granulær adgang, vandmærkning, downloadafskærmning og logning begrænser risikoen og muliggør efterfølgende dokumentation af, hvem der så hvad, hvornår og på hvilket grundlag. Adgang bør gives efter need-to-know og gerne med særskilt NDA for clean teamet.
Det er afgørende at designe datarummet tidligt, så følsomme filer ikke cirkulerer ad uformelle kanaler. Etabler klare Q&A-processer, hvor spørgsmål og svar journaliseres i datarummet, og sørg for versionsstyring, redaktion af følsomme passager og eksport til arkiv, så procesforløbet kan efterprøves af myndigheder eller domstole.
Hvornår er clean team påkrævet
Behovet er størst ved horisontale fusioner, hvor parterne opererer på samme marked og omsætningsled. Også i vertikale relationer kan ufiltreret indsigt i priser, rabatstrukturer, kundelister, leverandørvilkår eller kapacitet være problematisk. Clean team er her et proportionalt middel til at afbøde risikoen og sikre, at kun nødvendige data deles.
En robust opsætning kombinerer aftaler, rolleadskillelse og teknik. Med tydelige regler for nødvendighed, dataminimering og dokumenteret adgang kan selv komplekse transaktioner gennemføres effektivt uden at kompromittere konkurrencen. Samtidig mindskes risikoen for ulovlig forudgående koordinering før closing, og parterne får et revisionsspor, der kan bære et efterfølgende tilsyn.
