Entrepriseretlig mangel eller byggeskade? Når Byggeskadefonden skal dække

Entrepriseretlig mangel eller byggeskade? Når Byggeskadefonden skal dække

Byggeskadefondens dækning er snævrere end entrepriseretten. Voldgiftsnævnet afviste dækning af omkostninger til af- og genmontering af solceller ved tagudbedring, fordi anlægget var eftermonteret og uden betydning for bygningens brugsværdi. Kendelsen skærper risikostyringen i støttet byggeri.

Voldgiftsnævnet for bygge og anlægsvirksomhed har fastslået, at Byggeskadefondens dækning er snævrere end en entrepriseretlig mangelsopgørelse. Udgifter til nedtagning og genmontering af solcellepaneler i forbindelse med udbedring af et tag blev ikke anset for dækningsberettigede.

Afgrænsning af Byggeskadefondens dækning kontra entrepriseretlige mangelskrav

Sagen vedrørte et støttet om- og tilbygningsprojekt efter ABT 93, hvor bygherren efter aflevering havde fået monteret solcellepaneler på taget. Byggeskaden på undertaget blev anerkendt, men Fonden afviste at betale for af- og genmontering af panelerne.

Bygherren gjorde gældende, at disse følgeomkostninger normalt indgår i de nødvendige afhjælpningsomkostninger ved en substansmangel. Voldgiftsretten afviste synspunktet og slog fast, at fondsdækning ikke reguleres af entrepriserettens erstatnings- og afhjælpningsprincipper, men af særlige regler.

Retsgrundlag: Almenboliglov og dækningsbekendtgørelse i voldgiftspraksis

Efter almenboliglovens § 150 og § 155 yder Fonden støtte til udbedring af skader, der har årsag i forhold ved opførelsen eller renoveringen, med en nærmere afgrænsning i dækningsbekendtgørelsen. Bekendtgørelsen definerer byggeskader og angiver, at faste installationer dækkes, når de er nødvendige for bygningens funktion.

Voldgiftsretten lagde vægt på, at solcelleanlægget var etableret efter projektets afslutning og derfor ikke var del af det støttede byggeri. Nedtagning og genopsætning vedrørte hverken bygningens brugsværdi eller fysiske kvalitet, hvorfor omkostningerne faldt uden for dækningsomfanget. Opgørelse som entrepriseretlig substansmangel var uden betydning for resultatet.

Praktiske konsekvenser for støttet byggeri og risikostyring

Afgørelsen tydeliggør, at adgangs- og følgeomkostninger relateret til senere tilføjede komponenter ikke kan forventes dækket af Byggeskadefonden. Bygherrer bør derfor adskille entrepriseretlige krav fra ansøgninger om fondsdækning og planlægge håndteringen af eftermonterede installationer.

Det anbefales at indarbejde klare klausuler om risikofordeling og adgang ved udbedring samt at dokumentere tidsmæssig og teknisk afgrænsning mellem støttet byggeri og efterfølgende tiltag. Budgettering for demontering af udstyr kan være nødvendig i projekter med taginstallationer.

Som praktiske tiltag kan følgende overvejes:

  • Kontraktbestemmelser om midlertidig fjernelse og reetablering af senere installationer.
  • Detaljeret dokumentation af aflevering, ibrugtagning og efterfølgende ændringer.
  • Forudgående koordinering med leverandører af faste installationer om udbedringsadgang.

Relaterede artikler

Gratis adgang til alle juridiske nyheder, artikler og opdateringer.
Opret dig gratis i dag, vælg dine fagområder, og få adgang til et skræddersyet nyhedsoverblik, der gør dig klogere - og holder dig foran.