Momspligt forudsætter direkte sammenhæng mellem leverance og vederlag
EU-Domstolen fastslog, at en intern betaling for at nå en aftalt fortjenstmargen ikke i sig selv udgør vederlag for en konkret vare eller ydelse. Uden en identificerbar modydelse er der ingen levering mod vederlag, og transaktionen falder dermed uden for momsens anvendelsesområde.
Domstolen lagde vægt på, at parternes eneste retsforhold var en profitmarginaftale, som ikke forpligtede salgsselskabet til at levere reparationsydelser til producenten. Selv hvis en sådan forpligtelse fandtes, måtte betalingen ikke være vilkårlig eller vanskelig at kvantificere. Når justeringen beroede på flere variabler, herunder generelle driftsomkostninger, forelå højst en indirekte sammenhæng.
Transfer pricing-efterreguleringer og kredit-/debetnotaer i momsperspektiv
Den omtvistede mekanisme bestod i periodiske kredit- eller debetnotaer, der sikrede en forudbestemt margin for salgsselskabet. Disse noter afspejlede ikke pris for en isoleret ydelse, men en samlet økonomisk udligning for at efterleve armslængdeprincippet.
Domstolen tilføjede, at hvis noterne i stedet udgør en regulering af det oprindelige vederlag for varekøbet, påhviler det de nationale myndigheder at vurdere de momsretlige følger. Spørgsmålet er da, om reguleringen ændrer momsgrundlaget for den oprindelige levering, frem for at udløse en ny momspligtig transaktion.
Praktiske implikationer for koncerner og risikostyring
Afgørelsen bekræfter, at TP-efterreguleringer ikke automatisk udløser moms. Den konkrete udformning af aftalegrundlaget og dokumentationen er afgørende for, om en betaling kan henføres til en bestemt leverance eller alene er en økonomisk udligning.
Ved strukturering af interne afregninger bør virksomheder sikre klar kvalifikation og sporbarhed i dokumentationen for at minimere momsrisikoen. Følgende tiltag kan overvejes:
- Angiv udtrykkeligt, om efterreguleringer er prisjusteringer af det oprindelige varekøb eller særskilte betalinger uden modydelse.
- Sørg for beregningsmodeller, der tydeligt adskiller specifikke ydelser fra generelle omkostningsvariabler.
- Tilpas fakturering og kontoplan, så kredit-/debetnotaer bogføres i overensstemmelse med deres momsretlige karakter.
- Opdater TP-dokumentation, så armslængdehensyn og momsbehandling er konsistente.
Overordnet understreger dommen behovet for tæt koordinering mellem skatte- og momsfunktions områder ved TP-reguleringer, herunder løbende vurdering af om forholdet vedrører momsgrundlaget for en allerede gennemført levering.
