Fra 2. august 2026 gælder AI-forordningens gennemsigtighedskrav i artikel 50. Virksomheder skal kunne skelne mellem udbyder- og idriftsætterpligter, indføre tydelig mærkning af syntetisk indhold og sikre passende dokumentation. Manglende efterlevelse kan udløse væsentlige bøder og tilsyn fra Digitaliseringsstyrelsen.
Gennemsigtighed efter art. 50: pligter for udbydere og idriftsættere
Udbydere af AI-systemer, der interagerer direkte med fysiske personer, skal sikre, at brugeren informeres om, at interaktionen sker med et AI-system, medmindre dette er åbenbart. Udbydere af generative systemer skal desuden mærke output i maskinlæsbart format, eksempelvis via metadata og vandmærker, så syntetisk eller manipuleret indhold kan identificeres på tværs af platforme.
Idriftsættere har selvstændige forpligtelser i to situationer: ved deepfakes (billed-, lyd- eller videoindhold, der vil fremstå ægte) og ved AI-genereret eller -manipuleret tekst, der offentliggøres med henblik på at informere om spørgsmål af offentlig interesse. For tekst gælder en undtagelse, når der både sker menneskelig gennemgang, og en fysisk eller juridisk person bærer det redaktionelle ansvar.
Deepfakes: definition og praktisk afgrænsning
Efter art. 3, nr. 60, er en deepfake AI-genereret eller -manipuleret lyd-, billede- eller videomateriale, der i væsentlig grad ligner virkelige forhold og kan opfattes som autentisk. Begrebet omfatter både fuldt syntetisk indhold og redigeret materiale, fx face-swap eller stemmekloning.
Uvæsentlige tekniske justeringer udløser normalt ikke deepfake-kvalifikation. Klart urealistisk materiale, som fantasy-scener eller indhold i strid med naturlove, falder uden for mærkningspligten.
Krav til udformning: synlig mærkning og tekniske signaler
Mærkningen skal være tydelig ved første eksponering; for video og broadcasting skal den fremgå i starten og løbende. Teksten skal være letlæselig med passende kontrast, og standardiserede AI-ikoner kan anvendes for at øge genkendeligheden.
Maskinlæsbare signaler (metadata og vandmærker) er et udbyderansvar, men idriftsættere bør sikre, at mærkningen bevares ved viderebehandling og distribution. Dokumentér processer, værktøjer og kontroller, så compliance kan påvises ved tilsyn.
Få GDPR helt ind under huden på kurset ’GDPR i praksis’
Læs mere her →Sanktioner, tilsyn og næste skridt for virksomheder
Overtrædelse af artikel 50 kan udløse administrative bøder på op til 15 mio. EUR eller 3 % af global omsætning, afhængigt af hvad der er højest. Håndhævelsen varetages af de nationale myndigheder, i Danmark Digitaliseringsstyrelsen. Omdømmerisikoen er betydelig ved mangelfuld mærkning.
For at komme sikkert i mål bør virksomheder etablere en struktureret implementering med klare roller og processer. Følgende tiltag er centrale og kan integreres i eksisterende governance- og godkendelsesflows:
- Kortlæg anvendelsen af AI i kommunikation, markedsføring og indholdsproduktion på tværs af kanaler.
- Fastlæg politikker, designkrav og kontrolpunkter for både synlig og maskinlæsbar mærkning.
- Indarbejd kontraktlige compliancekrav til leverandører, bureauer og platforme.
- Overvåg ny vejledning og praksis og ajourfør løbende interne standarder.
