Vestre Landsret har ved nævningeting idømt en 42-årig fire års fængsel for en række seksuelle overgreb mod hans mindreårige datter. Flertallet fandt ham skyldig i bl.a. to forsøg på voldtægt ved samleje samt adskillige tilfælde af oralsex og befølinger begået over knap et år, hvor barnet var 9–10 år. En enkelt nævning stemte kun for skyld i blufærdighedskrænkelse.
Landsretten voteredes til straf på fire år med 15 stemmer mod tre for fire år og seks måneder. Tiltalte blev frifundet for besiddelse af børnepornografisk materiale som forældet. Dommen ændrer delvist byrettens resultat, hvor tiltalte var dømt for en fuldbyrdet voldtægt; landsretten fandt alene forsøg på voldtægt.
Tiltalte har været varetægtsfængslet siden byrettens dom og forbliver frihedsberøvet indtil fuldbyrdelse. Sagen illustrerer bevisvurdering og strafudmåling i sager om sædelighedskriminalitet mod børn, herunder betydningen af forældelsesregler og nævningevotering ved fastsættelse af straffens længde.
