Finanstilsynet fastholder i en ny inspektionsredegørelse, at SFDR i praksis er et governance- og risikostyringsregime. Forvaltere skal kunne dokumentere metoder, måle bæredygtige investeringer og integrere bæredygtighedsrisici i hele investeringsprocessen. Tilsynspraksis følger linjen fra temarapporten om bæredygtige investeringer fra juli 2025 og skærper forventningerne til konsistens mellem prækontraktuelle oplysninger, interne processer og faktisk forvaltning. Redegørelsen kan læses hos Finanstilsynet.
SFDR som governance og krav til risikostyring
SFDR’s oplysningskrav vurderes ikke isoleret som disclosure, men som styringskrav. Forvaltere skal have en dokumenteret proces, klare kriterier for vurdering af bæredygtighedsrisici og kapacitet til at identificere, overvåge og håndtere forhøjede risici i hele investeringsperioden. Generelle eksklusioner er ikke tilstrækkelige som integration.
Den praktiske konsekvens er, at risikostyringsrammen må omfatte bæredygtighed på linje med øvrige risikotyper. Det forudsætter datagrundlag, konsekvente beslutningsregler og dokumentation, der kan efterprøves ved tilsyn. Finanstilsynets redegørelse bekræfter dette fokus, se tilsynets publicering på finanstilsynet.dk.
Målbare bæredygtige investeringer og tærskelværdier
Bæredygtige investeringer skal kunne opgøres efter objektive måleparametre og meningsfulde tærskelværdier. Bindende elementer i de prækontraktuelle dokumenter skal være konkrete og målbare, så de kan danne grundlag for løbende opfølgning og rapportering.
Linjen er i tråd med Finanstilsynets temarapport om krav og praksis, der understreger behovet for klare metoder og valide data til efterprøvning. Rapporten kan tilgås via Finanstilsynet.
God ledelsespraksis, screening og håndtering af brud
Produkter med bæredygtighedsoplysninger forudsætter, at investeringerne følger god ledelsespraksis. Forvaltere skal have en dokumenteret screeningsmetode, klare tærskler for afhjælpning, engagement, frasalg eller eksklusion og tydelige kriterier for, hvornår en investering ikke længere kan indgå i porteføljen.
Aktivt ejerskab kan ikke stå alene uden beslutningsrammer og opfølgning. Ved brug af eksterne ESG-vurderinger skal forvalteren selvstændigt redegøre for, hvordan vurderingen understøtter kravet om god ledelsespraksis og passer ind i den samlede governance-model.
Interesseret i forvaltningsret? Deltag i Forvaltningskonferencen 2026
Læs mere her →Samlet SFDR-politik og forberedelse til SFDR 2.0
Tilsynspraksis peger på behovet for en samlet og formaliseret SFDR-politik, der samler metodevalg, fastsatte tærskler, risikoprocesser, krav om god ledelsespraksis og løbende overvågning i ét styringsdokument. En sådan struktur understøtter konsistens mellem prækontraktuelle oplysninger, interne procedurer og den faktiske forvaltning samt stiller virksomheden stærkere ved inspektion.
EU-Kommissionens forslag til SFDR 2.0 ændrer produktkategorisering og oplysningskrav med forventet anvendelse fra slutningen af 2027 eller begyndelsen af 2028. Forvaltere bør derfor allerede nu kortlægge databehov, opdatere politikker og tilpasse kontrolmiljøet, så overgangen kan ske uden at gå på kompromis med styring og dokumentation.
For yderligere kontekst kan Finanstilsynets inspektionsredegørelse læses her: Finanstilsynet. Temarapporten om krav og praksis er tilgængelig her: Finanstilsynet.
