Folketinget har vedtaget lovændringer, der skærper ansvarsvurderingen for ledelsesmedlemmer i finansielle virksomheder. Initiativet hviler på Ansvarsudvalgets anbefalinger og omfatter både strafferetlige præciseringer, skærpelser af erstatningsansvar samt nye krav til aflønning, fratrædelsesvilkår og offentlighed. Reglerne træder i kraft 1. juli 2023, med særlige overgangsregler for eksisterende fratrædelsesaftaler.
Strafferetlige ændringer
Lov om finansiel virksomhed § 373 omskrives for at tydeliggøre, hvornår groft ledelsessvigt kan udløse strafansvar. Eksempler i lovbemærkningerne omfatter bl.a. uforsvarlige eksponeringer, åbenbart utilstrækkelig opfølgning og manglende due diligence. Formålet er at gøre det lettere at placere et strafansvar og styrke den præventive effekt.
Der kriminaliseres særskilt groft svigt, som væsentligt øger risikoen for, at virksomheden udsættes for eller misbruges til kriminalitet. Samtidig præciseres, at groft ledelsessvigt også kan foreligge, hvis kunder lider eller risikerer økonomisk tab, selv hvor virksomheden ikke selv har lidt direkte tab.
Erstatningsretligt ansvar
Ansvarsnormen forbliver culpa, men vurderingen påvirkes af den øgede professionalisering i sektoren, hvilket nærmer sig et professionsansvar. Tilsidesættelse af interne politikker for risiko- og forretningsmodel vil fremover blive tillagt større vægt i domstolenes erstatningsvurdering.
Ved bevillinger og aftaler med ledelsesmedlemmer eller deres nærtstående indføres omvendt bevisbyrde: Lider virksomheden tab, skal bestyrelsen godtgøre, at dispositionen var forsvarlig. Derudover pålægges det ledelsesmedlem, hvis interesser tilgodeses uden korrekt bestyrelsesgodkendelse, et objektivt hæftelsesansvar.
Fratrædelsesgodtgørelser og offentlighed
Opsigelsesløn og fratrædelsesgodtgørelser til registrerede direktører skal udbetales månedsvis efter opsigelsesperiodens udløb. Godtgørelsen skal afspejle præstation og må ikke belønne forseelser eller manglende resultater. Ved alvorligt ledelsessvigt kan udbetalinger standses, og allerede udbetalte beløb kræves tilbage. Reglerne kan ikke fraviges ved aftale.
Ordningen gælder alle typer finansielle virksomheder, herunder forsikrings- og fondsmæglerselskaber. Eksisterende aftaler, der endnu ikke er aktualiseret pr. 1. juli 2023, omfattes. Muligheden for at standse eller kræve tilbagebetaling gælder også bestående aftaler, medmindre direktøren allerede har et retskrav på beløbet. Aftaler, der overstiger to års vederlag, skal offentliggøres, også hvis de er indgået før ikrafttrædelsen.
Lønpolitik og vederlagsrapport
Bestyrelser i penge- og realkreditinstitutter, investeringsforvaltningsselskaber og finansielle holdings skal årligt udarbejde en vederlagsrapport. Rapporten skal vise det samlede vederlag til hvert ledelsesmedlem over tre år og beskrive sammenhængen mellem aflønning, strategi og mål. Den skal godkendes af generalforsamlingen og offentliggøres på virksomhedens hjemmeside i 10 år.
Virksomhederne skal samtidig sikre, at lønpolitikken er offentligt tilgængelig. Kravene styrker transparens og aktionærinddragelse og skærper bestyrelsens ansvar for governance og incitamentstrukturer i ledelsen.
Det vedtagne lovforslag kan læses på Folketingets hjemmeside: Læs det vedtagne lovforslag i sin fulde form.
