Sagens kerne og rækkevidde
Forbrugerombudsmanden har anlagt sag mod Jyske Bank for at få prøvet, om banken havde tilstrækkelig aftaleretlig hjemmel til at indføre og opkræve negative renter på opsparingskonti uden kundernes aktive samtykke. Sagen omfatter tillige vilkår for basale betalingskonti og basale indlånskonti, som er underlagt ufravigelige regler om tilgængelighed og pris. Myndigheden gør gældende, at disse regler afskar opkrævning af negative renter, og at pengeinstitutter i stedet alene kunne kræve rimelige gebyrer.
Stævningen fokuserer på kontotyper, hvor kunderne i praksis havde begrænsede muligheder for at flytte midlerne, herunder børne- og børnebørnsopsparinger, gaveopsparinger, konti for personskadeerstatning, pensionskonti samt bankens basale kontoprodukter. Perioden dækker december 2019 til september 2022, hvor negative renter blev opkrævet på en eller flere af de nævnte konti.
Retlige rammer
I dansk ret fortolkes uklare standardvilkår restriktivt over for den erhvervsdrivende og mest forbrugerbegunstigende, jf. aftalelovens § 38 b. Aftaler kan som udgangspunkt ikke ændres ensidigt uden forudgående og aktiv accept, medmindre der foreligger klare og sagligt begrundede ændringsklausuler. Urimelige vilkår kan tilsidesættes efter § 36, og standardvilkår kan bortfalde, hvis de strider mod hæderlig forretningsskik og skaber betydelig skævhed, jf. § 38 c.
Reglerne om god skik for finansielle virksomheder kræver, at ændringsklausuler er tydelige, specificerer udløsende forhold og ikke giver vilkårlig adgang til at ændre renter og vederlag, jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 3. For basale betalingskonti følger af lov om betalingskonti §§ 9 og 11, at kontoen skal tilbydes med bestemte funktioner, og at prisen højst kan udgøre et rimeligt gebyr, jf. § 12. For basale indlånskonti gælder et loft over årlige gebyrer, jf. god skik § 15, stk. 5.
Konsekvenser og næste skridt
Udover afklaringen af negative renter ønsker Forbrugerombudsmanden domstolsprøvelse af bankens nyere generelle forretningsbetingelser, hvor renten kan ændres som led i en ændret prisstruktur med henblik på at sikre en økonomisk sund forretning. Spørgsmålet er, om sådanne generelle og indtjeningsdrevne kriterier opfylder kravene om gennemsigtighed og proportionalitet.
Jyske Bank bestrider myndighedens vurdering. Forbrugere, der mener at have krav på tilbagebetaling, kan klage til Det Finansielle Ankenævn, men nye sager sættes i bero, indtil domstolen har taget stilling. Sagens udfald kan få betydning for pengeinstitutters brug af ændringsklausuler, grænsen mellem renter og gebyrer på basale konti og behovet for at revidere standardvilkår og kundekommunikation.
