Landsrettens afgørelse
Vestre Landsret frifandt en 35-årig i en nævningesag om manddrab efter en knivepisode i en ejendom i Frederikshavn. Retten lagde til grund, at tiltalte stak forurettede med en kniv, men fandt ikke bevist drabsforsæt. Samtidig kunne retten ikke udelukke, at handlingen var nødværge, da forurettede selv bar kniv.
Byretten havde tidligere fundet tiltalte skyldig og fastsat straffen til fængsel i 12 år, med et mindretal for 8 år. Landsrettens frifindelse bygger på manglende bevis for forsæt og den ikke-afkræftede mulighed for nødværge.
Bevisvurdering og retlige rammer
Drab efter straffelov § 237 forudsætter forsæt. I overensstemmelse med beviskravet i straffesager og princippet in dubio pro reo blev tvivlen om forsæt og hændelsesforløbet tolket til fordel for tiltalte. Nødværge efter straffelov § 13 er en straffrihedsgrund, når et uretmæssigt angreb afværges proportionalt.
Afgørelsen illustrerer, at nævningesager om personfarlig kriminalitet ofte afgøres af bevisbedømmelsen: vidneforklaringer, tekniske spor og hændelsesforløbets sandsynlighed. Forskellen mellem byret og landsret understreger betydningen af anke og en ny, samlet bevisvurdering.
