Højesteret fastslog, at en række erstatningssager mod Vurderingsstyrelsen skal behandles ved landsretten som første instans efter retsplejelovens § 226, stk. 1. Sagerne rejser principielle spørgsmål om myndigheders erstatningsansvar og har væsentlig samfundsmæssig rækkevidde.
Retlige og praktiske konsekvenser
Kravene udspringer af, at Vurderingsstyrelsen i vejledende udtalelser oplyste forventede grundværdier, som ejendomsmæglere gengav i salgsopstillinger, og som senere viste sig markant lavere end de endelige offentlige vurderinger. Sagerne berører bl.a. ansvarsgrundlag, årsagssammenhæng og adækvans ved offentlig vejledning.
Højesteret tiltrådte byrettens henvisning og fraveg dermed landsrettens hjemvisning. Kendelsen præciserer tærsklen for, hvornår sager på grund af principielle spørgsmål og bred rækkevidde bør løftes til landsretten som første instans. Læs kendelsen og relaterede afgørelser hos domstolene: Kendelse. Landsrettens afgørelse 1. Landsrettens afgørelse 2.
