Højesterets afgørelse og bevisbyrden
Højesteret har afsagt en principiel dom om transfer pricing-dokumentation, som flytter vægten tilbage på skattemyndighedernes bevisbyrde. Retten fastslog, at dokumentation udarbejdet efter OECD’s retningslinjer med klar metodevalg, funktions- og risikoanalyse samt en oplyst sammenlignelighedsanalyse som udgangspunkt ikke er mangelfuld. Uenighed om metode eller sammenlignelighed er ikke nok til skønsmæssig ansættelse.
Konsekvensen var, at Skatteministeriet ikke kunne foretage skønsmæssige forhøjelser af det danske selskabs indkomst vedrørende både medarbejderudlejning og royalty. Retten vurderede, at betingelserne i den dagældende skattekontrollov § 3 B, stk. 8, jf. § 5, stk. 3, ikke var opfyldt, og at ministeriet heller ikke havde påvist afvigelser fra armslængdevilkår efter ligningslovens § 2.
Retten lagde vægt på, at filen byggede på et oplyst datagrundlag og var konsistent på tværs af årene 2005–2011. At ministeriet ønskede andre sammenligningssæt eller en anden profitindikator, ændrede ikke, at materialet opfyldte formålet: at sandsynliggøre armslængdevilkår. Tærsklen for at sidestille dokumentationen med fravær af dokumentation er dermed bekræftet som relativt høj.
Sagens faktum og myndighedernes standpunkt
Sagen udsprang af en koncernintern ordning, hvor driftsselskaber udlejede medarbejdere til hinanden mod betaling af direkte og indirekte lønomkostninger tillagt et mark up på 30 procent. Derudover betalte det danske selskab 7 procent i royalty af ekstern omsætning for brug af koncernens immaterielle aktiver. Skatteministeriet mente, at dokumentationen var utilstrækkelig for begge transaktionstyper.
For medarbejderudlejningen gjorde ministeriet gældende, at armslængde krævede en nettoplaceret margin og at sammenligningsgrundlaget skulle være vikarbureauers nettorentabilitet. For royalty anførte ministeriet, at dokumentationen ikke i tilstrækkelig grad indregnede værdibidrag fra det danske selskabs egne funktioner. Højesteret bemærkede endvidere, at ministeriet ikke havde dokumenteret, at 30 procents mark up eller 7 procents royalty afveg fra armslængde, hvorfor de skønsmæssige forhøjelser måtte bortfalde.
Praktiske implikationer for dokumentation
Dommen tydeliggør tærsklen for, hvornår dokumentation kan anses for så mangelfuld, at den sidestilles med manglende dokumentation. Myndighederne må konkret bevise væsentlige mangler, før der kan gribes til skøn. At en anden metode kunne være valgt, eller at enkelte sammenligningsparametre kan diskuteres, er ikke tilstrækkeligt.
For virksomheder med koncerninterne transaktioner er budskabet, at grundigt udarbejdede filer med gennemsigtighed om metode og datagrundlag har betydelig retsbeskyttende effekt. En struktureret tilgang, der spejler OECD’s retningslinjer, reducerer risikoen for skøn og bøder og styrker positionen i en eventuel skatteproces.
Følgende elementer bør som minimum være adresseret klart og konsistent i transfer pricing-dokumentationen for at understøtte armslængdevurderingen:
- Velbegrundet metodevalg med redegørelse for fravalgte metoder og anvendte justeringer.
- Funktions- og risikoanalyse, der forankrer værdiskabelse, aktiver og påtagne risici hos de relevante parter.
- Sammenlignelighedsanalyse baseret på robuste data og transparente screeningskriterier.
- Konsistens mellem kontrakter, regnskabsprincipper og faktisk adfærd, herunder håndtering af royaltygrundlag.
Skattestyrelsen har intensiveret kontrollen på transfer pricing-området de seneste år, og dommen giver et vigtigt pejlemærke for sager under denne praksis. Når dokumentation er substansfuld og konsistent, påhviler det myndighederne at påvise konkrete fejl eller ikke-armslængdevilkår. Virksomheder bør derfor sikre opdaterede analyser, klare interne aftaler og løbende kvalitetssikring, så datagrundlaget kan modstå et kritisk indblik. Dommen kan forventes at få betydning for verserende og kommende sager, særligt hvor uenigheden primært angår metodevalg og sammenligninger.
