De nye offentlige ejendomsvurderinger danner fremover grundlag for boligskatten og ledsages af en ny ejendomsskattelov med ændrede satser og overgangsordninger. Mange boligejere vil se højere vurderinger, men effekten på skatten dæmpes af lavere promiller, et forsigtighedsprincip og målrettede lempelsesregler. Samtidig samles opkrævningen, så både ejendomsværdiskat og grundskyld fremgår af forskuds- og årsopgørelsen.
Nyt ejendomsvurderingssystem
Vurderingen sker i et automatiseret system, der søger at afspejle forventelig handelsværdi ved kontant handel. Modellen beregner en ejendomsværdi ud fra salgspriser for sammenlignelige ejendomme, justeret for prisudvikling, forhold i BBR og særlige karakteristika for den konkrete ejendom. En registreret salgspris for ejendommen kan indgå, men er ikke nødvendigvis afgørende. Offentlige vurderinger kan ses på Vurderingsportalen.
Grundværdien beregnes efter en statistisk sammenhæng mellem grund- og ejendomsværdier, med udgangspunkt i "bedste økonomiske anvendelse" af grunden. I atypiske sager kan resultatet justeres manuelt, og i særlige tilfælde gennemføres en egentlig manuel vurdering. Ejerboliger vurderes hvert andet år pr. 1. januar i lige år, mens erhvervs-, landbrugs- og skovejendomme vurderes i ulige år.
Opkrævning og satser efter den nye ejendomsskattelov
Boligskatten består fortsat af ejendomsværdiskat (af ejendomsværdi) og grundskyld (af grundværdi). Satsen for ejendomsværdiskat er national, mens kommunalbestyrelsen fastsætter grundskyldspromillen inden for lovens rammer. Den nye ejendomsskattelov afløser de tidligere regelsæt og medfører, at grundskyld ikke længere opkræves særskilt af kommunen, men indgår i forskudsopgørelsen. Se info om opkrævning hos Skat.
Samtidig er promillerne generelt sænket, progressionsgrænsen for den høje ejendomsværdiskat hævet, og der er indført et midlertidigt loft over kommunernes grundskyldssatser i overgangsperioden. Et forsigtighedsprincip betyder desuden, at 20 % automatisk fratrækkes både ejendomsværdi og grundværdi ved beregning af skatterne for at håndtere vurderingsusikkerhed.
Overgangsordninger: rabat og indefrysning
En skatterabat beskytter eksisterende ejere mod stigninger, som alene skyldes de nye regler i 2024. Rabatten svarer til forskellen mellem skatten beregnet efter gamle og nye regler i 2024, gives i kroner og øre og følger ejeren, indtil ejendommen sælges. Ordningen gælder kun fysiske personer, som ejede ejendommen ved udgangen af 2023, og forudsætter, at der betales både ejendomsværdiskat og grundskyld. Nybyggeri omfattes kun, hvis byggeriet var færdigmeldt ved årsskiftet.
Derudover kan stigninger i boligskatten fra og med 2024 indefryses som et forrentet lån til staten. Lånet opstår kun ved stigninger over en mindstegrænse, forrentes løbende og forfalder ved salg. Ordningen er frivillig, kan til- og fravælges på forskudsopgørelsen og er tilgængelig for både nuværende og kommende ejere.
Endelige vurderinger, klage og tilbagebetaling
På grund af forsinkede endelige vurderinger har mange ejere midlertidigt betalt boligskat efter enten tidligere vurderinger eller en foreløbig ny vurdering. Når de endelige vurderinger for 2020 og 2022 foreligger, sker der genberegning og efterregulering. Samtidig vurderer myndighederne, om der i perioden med suspenderede vurderinger har været for høje grundlag; i givet fald tilbydes kompensation efter en tilbagebetalingsordning, mens for lave grundlag ikke udløser efteropkrævning.
Endelige vurderinger kan påklages. Klage bør dog overvejes i lyset af eventuelle konsekvenser for retten til kompensation. Klager starter typisk i vurderingsankenævnet og kan indbringes for Landsskatteretten. Det er væsentligt at sikre dokumentation for faktiske forhold og forskelle i forhold til de ejendomme, modellen sammenligner med, herunder BBR-oplysninger og oplysninger om handelsforhold.
Nye købere er ikke omfattet af skatterabatten. Det kan svække købekraften i visse segmenter og derved påvirke prisdannelsen, men effekten afhænger lokalt af vurderingsniveau, kommunal promille og anvendelsen af indefrysning. For alle boligejere anbefales løbende kontrol af forskudsopgørelsen og en konkret vurdering af, om klage eller indefrysning er økonomisk hensigtsmæssig.
