DFIMs ansvar ved ukendt skadevolder
Højesteret har præciseret, hvornår et motorkøretøj er “ukendt” i motoransvarsretten og dermed udløser erstatningspligt for DFIM efter bekendtgørelse om ansvarsforsikring for motorkøretøjer § 22. Dommen fastslår, at spørgsmålet beror på en konkret helhedsvurdering, også i situationer hvor skadelidte i princippet havde en mulighed for at få oplysninger om fører og køretøj. Det er udgangspunktet, at skadelidte bør søge identifikation, men det kan være forståeligt, at dette ikke sker i ulykkens akutfase. Kan køretøjet herefter ikke identificeres, påhviler erstatningen DFIM.
Sagen angik en cyklist ramt i en højresvingsulykke. Føreren tilbød kontaktoplysninger på stedet, men cyklisten – præget af vrede, smerte og kortvarig omtågethed – afviste og forlod stedet. DFIM afviste erstatning med henvisning til, at køretøjet ikke var ukendt. Byret, landsret og Højesteret fandt derimod DFIM ansvarlig. Dommen markerer, at vurderingen af ukendt/ikke-ukendt ikke er formalistisk, men tager sigte på de reelle muligheder for identifikation i den konkrete situation.
Kriterier for "ukendt køretøj"
Højesteret fremhævede, at den akutte situation efter en ulykke ofte indebærer chok, smerter eller forbigående bevidsthedspåvirkning, som kan forklare, at skadelidte ikke får udvekslet oplysninger. Det afskærer ikke erstatning, hvis køretøjet senere viser sig uidentificerbart, forudsat at skadelidte efterfølgende handler fornuftigt, fx ved politianmeldelse og lægelig dokumentation.
I praksis vil følgende momenter typisk indgå i helhedsvurderingen:
- Ulykkens karakter og skadelidtes tilstand på stedet, herunder om der var chok eller kortvarig bevidsthedspåvirkning.
- Realistiske muligheder for at sikre identifikationsoplysninger i situationen.
- Efterfølgende skridt for at identificere køretøjet, herunder politianmeldelse og indhentelse af vidner eller video.
- Om køretøjet trods rimelige tiltag ikke lader sig identificere.
Praktiske konsekvenser for sagsbehandlingen
For praktikere betyder dommen, at fravær af øjeblikkelig identifikation ikke i sig selv bør føre til afvisning. Rådgiv skadelidte om straks at politianmelde, søge lægehjælp og dokumentere forløbet. Anmeld forholdet til DFIM uden unødigt ophold og opbevar bevis for forsøg på at klarlægge identiteten. Spørgsmålet om dækning via DFIM er et adgangskrav; forhold som egen skyld kan fortsat påvirke opgørelsen efter erstatningsansvarsloven.
Dommen er central for håndtering af hit-and-run-lignende forløb og danner pejlemærke for forsikringsselskabers og rådgiveres vurdering af “ukendt køretøj”. Højesterets dom kan læses hos domstolene: Erstatning for skade forvoldt af ukendt køretøj.
