Når du anker via domstolenes digitale sagsportal, binder partsangivelsen dig. Højesteret slog fast, at en anke, hvor både Ejerforening X og B fremgik som indstævnte i den genererede ankestævning, også omfattede B. Kun hvor der foreligger sikre holdepunkter, kan domstolene se bort fra systemets partsangivelse – og de fandtes ikke her. Resultatet: A’s anke måtte anses rettet mod både ejerforeningen og den medindstævnte, som i byretten havde fået medhold i en friholdelsespåstand.
Hvad betyder dette i praksis?
Virksomheder skal nu overveje kvalitetssikring af digitale indleveringer: Valget af indstævnte i portalen styrer ankeomfanget. Overvej især sager med friholdelsespåstande, hvor retsforholdet mellem hovedpart og bi-part forudsætter fælles prøvelse. Den nye praksis betyder, at påstanden i ankestævningen – fx frifindelse eller subsidiær nedsættelse – læses sammen med partsangivelsen. Mangler du klare beviser for teknisk fejl eller entydigt modstridende procesforløb, bærer du risikoen.
- Kontrollér partsangivelsen i portalen før signering og indlevering
- Dokumentér potentielle systemfejl med skærmbilleder og kvitteringer
- Angiv eksplicit hvilke påstande der retter sig mod hvilke parter
- Overvej straks berigtigelse eller kæremål ved utilsigtet partsinddragelse
Landsretten var nået til et andet resultat, men Højesteret ændrede. Kendelsen vedrører retsplejeloven § 148 a om brug af den digitale sagsportal og kan læses her: Læs Højesterets afgørelse i sag BS-64407/2024-HJR (pdf).
