Et udvalg nedsat af Justitsministeriet har fremlagt et udkast til en ny fondslov for ikke-erhvervsdrivende fonde. Målet er at modernisere en forældet lovramme, styrke tilsynet og adressere risici for hvidvask og terrorfinansiering. Ændringerne vil få betydning for både eksisterende fonde og nye stiftelser.
Hovedændringer i udkastet
Udvalget anbefaler en mere moderne regulering med øget ledelsesansvar og tydeligere myndighedsprocesser. Fondens bestyrelse får større råderum, men også skærpede pligter.
De centrale forslag omfatter blandt andet følgende elementer:
- Indførelse af et bærende princip om frihed under ansvar, der udvider bestyrelsens beslutningsrum mod tilsvarende krav til styring og kontrol.
- Opretholdelse af det eksisterende fondsbegreb, men præcisering af betegnelser som fonde, legater, stiftelser og selvejende institutioner.
- Ophævelse af undtagelsen for fonde med aktiver under en million kroner, så alle fonde som hovedregel omfattes.
- Obligatorisk registrering i Erhvervsstyrelsens it-system med myndighedsprøvelse og tilpasning af vedtægter til minimumskrav.
- Lempelse af investeringsregler, så bestyrelsen kan fastlægge en forsvarlig investeringspolitik ud fra fondens formål.
Konsekvenser og næste skridt
Der foreligger endnu ikke et fremsat lovforslag i Folketinget. Tidsplanen peger dog mod politisk behandling i det kommende folketingsår. Indtil videre bør fonde følge udviklingen tæt og forberede overblik over governance, vedtægter og dokumentation, så tilpasninger kan gennemføres effektivt ved ikrafttræden.
Forventningen er, at øget råderum for bestyrelser ledsages af tydeligere krav til risikostyring, interne kontroller og rapportering, særligt i lyset af hvidvaskreguleringen. Eventuelle overgangsregler vil være afgørende for tempo og prioritering af implementeringen. Indgreb i fondenes investerings- og registreringspraksis vil kræve praktiske justeringer, men kan samtidig skabe mere ensartet og gennemsigtig fondsforvaltning på tværs af sektoren.
