Beridere og opstaldningssteder kan ikke altid fastholde heste som betalingspant. I U 2019.1686 H slog Højesteret fast, at en beriders aftalte tilbageholdelsesret måtte vige for en ældre, tinglyst sikkerhed i ejerens besætning – selv om udgifterne i høj grad bevarede hestens konkurrenceværdi. Dommen ændrer fokus: kreditorbeskyttelse vejer tungere end løbende værdibevarende arbejde, når tilbageholdelsen lader kravet vokse og dermed udhuler panthaverens sikkerhed.
Hvad betyder dette i praksis?
Virksomheder skal nu overveje, om deres krav sikres bedre via forudbetaling eller standsningsret end via tilbageholdelse efter levering. Tilbageholdelsesret minder om panteret, men må som udgangspunkt respektere ældre rettigheder som ejendomsforbehold og tinglyst pant. Undtagelsen for værdibevarende arbejde favner typisk afgrænsede reparationer (mekanikeren), ikke løbende ydelser som ridning og opstaldning, medmindre panthaveren udtrykkeligt accepterer risikoen. Tjek derfor tinglysning og kreditorer, før du påtager dig længerevarende drift og udgifter.
Sådan prioriteres rettighederne
Når flere rettigheder konkurrerer om samme aktiv, går den ældste gyldigt stiftede forud. I sagen var panthaverens tinglyste sikkerhed i besætningen etableret før beriderens aftalte tilbageholdelsesret. Ejers konkurs skærpede konflikten: fortsat træning øgede beriderens krav og udhulede pantets værdi. Den nye praksis betyder, at du bør sikre klare betalingsplaner og hurtig standsning eller udlevering ved restance – alternativt indhente panthavers samtykke før værdibevarende tiltag.
