Højesteret har afklaret, at en leasingtager har selvstændig adgang til at anke en konfiskationsafgørelse vedrørende en leaset bil, selv om leasingtager hverken er fører eller ejer. Afgørelsen ændrer Vestre Landsrets tidligere afvisning og placerer procesretten hos den part, der rammes økonomisk af konfiskationen.
Ankeadgang for leasingtager ved konfiskation i vanvidskørsel-sager
Konfiskation af en leaset bil under leasingperioden afskærer leasingtagerens brugsret og udløser typisk et erstatningskrav fra leasingselskabet for det tab, som konfiskationen forårsager. Højesteret lagde vægt på disse direkte og forudsigelige økonomiske følger for leasingtageren.
På den baggrund havde leasingtager en tilstrækkelig retlig interesse i at få prøvet konfiskationsspørgsmålet i højere instans. Det gav leasingtageren selvstændig ankeadgang, uanset at den strafbare kørsel var udført af en tredjemand.
Retligt grundlag og Højesterets præmisser om partstatus
Højesteret henviste tillige til tidligere praksis, hvorefter leasingtager skal inddrages i proportionalitetsvurderingen ved tredjemandskonfiskation efter Færdselsloven § 133 a, stk. 2, 2. pkt. Inddragelsen af leasingtager følger af, at indgrebet ellers kan blive uforholdsmæssigt.
Dermed måtte leasingtager anses som part i konfiskationsspørgsmålet med deraf følgende ankeadgang. Vestre Landsrets modstående synspunkt blev tilsidesat efter Procesbevillingsnævnets tilladelse til tredieinstansbehandling.
Lær at løse andres konflikter på effektivt kursus i mediation
Læs mere her →Konsekvenser for branche og processtrategi
Afgørelsen mindsker usikkerheden om leasingselskabers loyale tabsbegrænsningspligt i vanvidskørselssager. Hvor leasingtager er økonomisk robust, kan selskaber ofte undlade at føre selve konfiskationssagen og overlade det til leasingtager at udfordre påstanden.
Samtidig bør leasingselskaber fortsat foretage en konkret vurdering i hver sag. Beslaglæggelser ophæves jævnligt som uberettigede, og mange leasingtagere har ikke midler til at dække tabet. En aktiv rolle kan derfor fortsat være nødvendig både under beslaglæggelsen og i en efterfølgende konfiskationsproces.
