Højesteret fastslog, at en leasingtager kan anke en konfiskationsafgørelse truffet i en straffesag, selv om leasingtageren hverken er sigtet eller tiltalt. Afgørelsen angik konfiskation af en leaset bil anvendt til kap- og væddeløbskørsel.
Retsgrundlag og begrundelse
Efter ændringen af færdselsloven § 133 a er konfiskation af et køretøj obligatorisk ved visse grove overtrædelser, medmindre indgrebet er uforholdsmæssigt. Samtidig blev § 119 ændret, så tredjemandskonfiskation behandles efter retsplejelovens straffeprocessuelle regler, og ejeren skal have beskikket forsvarer. Forarbejderne understreger, at tredjemand skal have en klar processuel stilling, og at strafferetsplejen anvendes med lempelser.
Højesteret udledte heraf, at lovgiver har tilsluttet sig de processuelle rettigheder, der allerede tilkom en ejer i sådanne sager, herunder retten til forsvarer og anke. Da konfiskation af en leaset bil typisk rammer leasingtager økonomisk på linje med leasingselskabet, tilkommer disse rettigheder også leasingtageren. Henvisningen til praksis om proportionalitetsvurdering over for både leasinggiver og -tager understøttede resultatet.
Konsekvenser for praksis
Afgørelsen betyder, at leasingtagere i tredjemandskonfiskationssager skal inddrages med fulde processuelle rettigheder, herunder beskikkelse af forsvarer og adgang til at anke konfiskationsspørgsmålet. Landsrettens afvisning blev derfor tilsidesat.
Denne praksis skærper kravet om, at domstolene foretager en helhedsbaseret proportionalitetsvurdering for begge berørte parter ved konfiskation af leasede køretøjer. Læs Højesterets kendelse i sag 108/2023 hos domstol.dk.
