Karpaltunnelsyndrom kan nu anerkendes som erhvervssygdom uden nerveledningsundersøgelse, når relevante belastninger kan dokumenteres. Ændringen styrker bevisgrundlaget for klinisk diagnosticerede tilfælde, og tidligere afviste sager kan anmodes genoptaget hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Erhvervssygdomsudvalget ændrer praksis: karpaltunnelsyndrom kan anerkendes som erhvervssygdom uden nerveledningsundersøgelse, hvis øvrige betingelser er opfyldt. En klinisk diagnose kan dermed lægge til grund for ydelser efter arbejdsskadesikringsloven.
Vurderingen afhænger af dokumenteret erhvervsmæssig belastning, typisk én af følgende eksponeringer:
- Kraftigt vibrerende håndværktøj i længere perioder.
- Hurtigt gentagne, kraftfulde og/eller akavede håndledsbevægelser over tid.
- Vedvarende direkte tryk på medianusnerven i karpaltunnellen.
- Komplikation til seneskedehindebetændelse på håndleddets bøjeside anerkendt efter fortegnelsen.
Tidligere afviste sager, hvor kun manglende nerveledningsundersøgelse var afgørende, kan anmodes genoptaget hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Søgeord
Bevisbyrde,
Dokumentationskrav,
Forvaltningsret,
Ankestyrelsen,
Arbejdsskadesikringsloven,
Sagsbehandling,
Arbejdsskade,
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,
Erhvervsevnetab,
Klageadgang,
Erhvervssygdom,
Méngrad,
årsagssammenhæng,
Erstatningsret,
Genoptagelse,
Anmeldelse af arbejdsskade,
Arbejdsmiljø,
Socialret,
Lægefaglig vurdering,
Praksisændring,
Sundhedsoplysninger,
Anerkendelseskriterier,
Arbejdsgiveroplysninger,
Erhvervssygdomsudvalget,
Karpaltunnelsyndrom,
Medianusnerven,
Nerveledningsundersøgelse,
Gentagne bevægelser,
Seneskedehindebetændelse,
Klinisk diagnose,
Erhvervsmæssig eksponering,
Vibrationsværktøj,
Håndledsbelastning,
Fortegnelsessygdom
Ledige stillinger
