Ny grønlandsk mineralaktivitetslov skærper rammerne for udnyttelsestilladelser: indehaveren skal være et grønlandsk kapitalselskab med ledelsens sæde i Grønland, tvister skal til domstolene, og myndighederne afgør licensbetingelser. Krav om lokal arbejdskraft og produktion kan udfordre investeringer. Udviklingen bør ses i lyset af EU’s fokus på kritiske råstoffer.

Centrale ændringer

Grønlands nye mineralaktivitetslov erstatter 2009-loven og gælder fra 1. januar 2024. Den omfatter alle minedriftsaktiviteter bortset fra kulbrinter og lokal udnyttelse. Eksisterende tilladelser består, men udnyttelsestilladelser rammes af visse nye regler, mens nye tilladelser fuldt ud er omfattet.

Indehaver af en udnyttelsestilladelse skal være et grønlandsk kapitalselskab med ledelsens sæde i Grønland (art 45), og der gælder krav til beskatning og kapitalisering (art 46). Myndighederne afgør, om betingelser for licens er opfyldt (art 41). Tvister under loven skal som udgangspunkt indbringes for domstolene, ikke for voldgift, medmindre loven udtrykkeligt tillader det (art 25, 72, 73).

Konsekvenser og EU-kontekst

Krav om ledelsens sæde, myndighedernes skøn og domstolsvejen kan skabe usikkerhed om rettigheder og håndhævelse. Pligter om lokal arbejdskraft, leverandører og eventuel produktion i Grønland kan påvirke investeringscases, især i lyset af energiforbrug, ESG-krav og certificering.

Loven bør ses i sammenhæng med forholdet mellem EU og Grønland, herunder EU afgørelse 2021/1764, samt EU-initiativer om kritiske råstoffer. Ensretning af praksis og den konkrete administrative implementering er fortsat uafklaret.

Gratis adgang til alle juridiske nyheder, artikler og opdateringer.
Opret dig gratis i dag, vælg dine fagområder, og få adgang til et skræddersyet nyhedsoverblik, der gør dig klogere – og holder dig foran.