Retskraft og 8-ugers fristen ved stillet sikkerhed
En nytrykt delkendelse fastslår, at en beslutning om stillet sikkerhed efter AB 18 og ABT 18 kun bliver endelig for likviditetsspørgsmålet, når 8-ugers fristen udløber. Det betyder, at bindende virkning knytter sig til, om garantien skal udbetales, nedskrives eller ophøre – ikke til selve kravets berettigelse.
Voldgiftsretten sondrer således mellem likviditetsspørgsmålet og fordringsspørgsmålet. Selvom de sagkyndige under beslutningen foretager en summarisk vurdering af parternes krav, er denne vurdering ikke retskraftig for den materielle tvist. Parterne kan derfor fortsat indbringe den underliggende fordring for voldgift efter fristens udløb.
Sagsforløb og nøglebegrundelser
Sagen udsprang af en ombygningssag, hvor totalentreprenøren krævede udbetaling under bygherregarantien. De sagkyndige traf beslutning om delvis udbetaling. Mere end otte uger senere indgav entreprenøren voldgiftssag om de resterende poster fra slutsaldoen.
Voldgiftsretten fastslog, at kompetencen ved beslutning om stillet sikkerhed er begrænset til håndtering af garantien. Afgørelsen er summarisk og kan ikke afskære en fuld prøvelse af parternes indbyrdes krav ved voldgift. Der er derfor ingen retskraftbarriere for en efterfølgende voldgift om fordringsspørgsmålet.
Perspektiv for hurtige afgørelser
Fristreglen for hurtige afgørelser i AB 18 og ABT 18 er sprogligt parallelt formuleret. Selvom delkendelsen alene angår stillet sikkerhed, peger begrundelsen på, at også hurtige afgørelser er summariske i forhold til egentlig voldgift. Det rejser spørgsmålet, om deres endelighed bør forstås tilsvarende snævert.
Konsekvensen kan være, at en hurtig afgørelse, som ikke indbringes inden otte uger, alene står fast i det omfang, den vedrører et likviditetshensyn, mens parterne bevarer adgangen til efterfølgende at få materielle krav prøvet ved voldgift. Dette er endnu uafklaret og bør følges i praksis.
Praktiske konsekvenser og forældelse
Parter, der har fået afvist krav som grundlag for udbetaling fra en garanti, kan – selv efter fristens udløb – anlægge voldgift om kravets materielle berettigelse. Tilsvarende kan garant eller bygherre søge tilbagebetaling gennem voldgift, hvis udbetaling er sket, men kravet ikke består ved fuld prøvelse.
Muligheden for efterfølgende prøvelse påvirker ikke reglerne om forældelse og passivitet. Overvej derfor straks afbrydelse af forældelse og en processtrategi, herunder sikring af bevis og korrekt afgrænsning mellem likviditetsspørgsmål og fordringsspørgsmål.
