Regeringens opdaterede lister pr. 1. december 2023 over udsatte boligområder, parallelsamfund og omdannelsesområder udløser fortsat betydelige krav til almene boligorganisationer og kommuner. De centrale følger er skærpede udlejningsregler, udviklingsplaner med måltal for boligsammensætning samt mulighed for afviklingspåbud og ekspropriation.
Udsatte boligområder
Et udsat boligområde er et alment boligområde med mindst 1.000 beboere, hvor mindst to ud af fire socioøkonomiske og kriminalitetsrelaterede kriterier er opfyldt. Udpegningen medfører restriktioner for udlejning og kommunal anvisning samt en udvidet adgang til at ophæve lejeforhold, hvis lejer eller husstandsmedlem idømmes ubetinget fængsel for visse lovovertrædelser begået inden for en kilometers afstand.
Kriterierne, som anvendes til identifikation, er følgende:
- Andel i alderen 18-64 år uden tilknytning til arbejde eller uddannelse over 40 procent (toårigt gennemsnit).
- Andel dømte for overtrædelser af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer på mindst tre gange landsgennemsnittet (toårigt gennemsnit).
- Andel i alderen 30-59 år med alene grunduddannelse over 60 procent.
- Gennemsnitlig bruttoindkomst for 15-64-årige (ekskl. uddannelsessøgende) under 55 procent af regionsgennemsnittet.
Se den officielle liste over udsatte boligområder pr. 1. december 2023 hos Social- og Ældreministeriet: Bilag 1.
Parallelsamfund
Parallelsamfund udgør en delmængde af de udsatte boligområder, hvor betingelserne for at være udsat er opfyldt, og dermed suppleret af et særligt demografisk kriterium. Det udløser ikke særskilte fysiske indgreb i sig selv, men fungerer som tærskel for de mest indgribende redskaber i omdannelsesregimet.
Kriteriet er, at andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent. Se den officielle liste pr. 1. december 2023: Bilag 2.
Omdannelsesområder
Et omdannelsesområde er et udsat boligområde, som i fem på hinanden følgende år også har opfyldt betingelserne for parallelsamfund. Her gælder en retlig pligt for kommune og boligorganisation til senest i 2030 at nedbringe andelen af almene familieboliger til højst 40 procent. Udviklingsplanen skal også beskrive finansiering, organisering og tidsplan.
Reduktionen kan ske med en kombination af tiltag:
- Nybyggeri af andre boligtyper eller ejerformer og fortætning.
- Frasalg af almene familieboliger eller friarealer til privat boligudvikling.
- Ommærkning til ældre- eller ungdomsboliger, etablering af erhvervsarealer samt målrettet nedrivning.
Planen godkendes af ressortministeren; herefter kan der søges støtte i Landsbyggefonden, og planen omdannes til helhedsplan. Manglende eller for sinket implementering kan udløse afviklingspåbud og i yderste fald ekspropriation. Større indgreb forudsætter ofte nyt plangrundlag, herunder lokalplan. Se listen pr. 1. december 2023: Bilag 3.
Forebyggelsesområder
Forebyggelsesområder udpeges, når et område ikke er udsat, men bevæger sig mod grænseværdierne. Tærsklerne svarer til kriterierne for udsatte områder, men med lavere grænser (undtagen for uddannelse). Formålet er at modvirke en negativ udvikling gennem tidlig indsats.
Udpegningen medfører regler om tildeling af boliger og begrænsninger i kommunal anvisning. Boligorganisationer kan med fordel iværksætte ommærkning, fortætning og andre strukturelle tiltag. Se listen pr. 1. december 2023: Bilag 4.
