EU har vedtaget et nyt insolvensdirektiv, der skal øge ensartetheden på tværs af medlemsstater og styrke kreditorernes dækning. Direktivet er minimumsharmonisering og skal være gennemført i dansk ret senest den 22. januar 2029. Overordnet forventes begrænsede ændringer i Danmark, men tre elementer skiller sig ud.
Grænseoverskridende aktiversporing og partsstatus
Kuratorer får lettere adgang til oplysninger i andre medlemsstater via fælles tekniske løsninger, herunder adgang til registre over bankkonti og reelle ejere gennem BARIS. Det kan reducere informationsasymmetri og gøre det hurtigere at lokalisere aktiver, når virksomheden har aktiviteter eller aktiver uden for Danmark.
Samtidig sikres konkursboers partsstatus ved udenlandske domstole. Det kan fjerne procesretlige barrierer for at anlægge sager, forfølge omstødelseskrav og indhente retsmidler på tværs af grænser, hvilket samlet set kan øge boets provenu.
Fælles rammer for pre pack-overdragelser
Direktivet indfører en standardiseret pre pack-model med en forberedende fase, hvor en uafhængig monitor fører tilsyn, efterfulgt af en afviklingsfase under domstolskontrol. Salget forberedes før åbning af insolvensbehandlingen og gennemføres umiddelbart derefter.
Formålet er at muliggøre going concern-salg under kontrollerede vilkår, med højere gennemsigtighed og værn mod interessekonflikter. Modellen kan kræve kodificering af allerede kendte praksisser i Danmark, herunder klare krav til markedsafprøvning, information til kreditorer og efterprøvelse af vilkår.
Ledelsespligter tæt på insolvens og dansk implementering
Ledelsen pålægges en pligt til rettidig indgivelse af egen konkursbegæring, når en redning ikke er realistisk. Hvordan pligten præcist afgrænses i dansk ret, må afklares i lyset af retspraksis om håbløshedstidspunktet og eksisterende erstatnings- og ansvarsnormer.
Implementeringen bliver afgørende for rækkevidden. Bestyrelser og ledelser bør allerede nu styrke governance, dokumentation og early-warning-processer samt sikre rettidig dialog med långivere og nøglekreditorer for at minimere ansvar og værne om værdier.
