Kompetencefordeling mellem domstole og Advokatnævnet
Højesteret fastslår, at påstande om interessekonflikt og brud på god advokatskik som udgangspunkt skal behandles af Advokatnævnet før domstolene kan tage stilling. Domstolen afviste derfor at gribe ind over for modpartens valg af advokat i den verserende sag.
Begrundelsen var, at parten ikke selv havde indgivet klage til Advokatnævnet over repræsentationen. En tidligere klage indgivet af partens advokat i eget navn blev afvist for manglende retlig interesse. Uden en nævnsafgørelse forelå der ingen procesforudsætning for domstolsprøvelse af, om repræsentationen er uforenelig med god advokatskik.
Interessekonflikt ved repræsentation i samme advokatfirma
Sagen udsprang af, at en partner i modpartens advokatfirma tidligere havde rådgivet den koncern, som klageren tilhører. Klageren gjorde gældende, at dette skabte en interessekonflikt og skulle føre til repræsentationsforbud, men Højesteret tog ikke stilling til substansen.
Vurderingen af, om advokaters uafhængighed, loyalitets- og tavshedspligter efter retsplejeloven § 126 er tilsidesat, henhører først under det disciplinære system. Eventuel intern konfliktkontrol i advokatfirmaet ændrer ikke ved, at kompetencen ligger hos Advokatnævnet i første omgang.
Lær at løse andres konflikter på effektivt kursus i mediation
Læs mere her →Klagevej og brug af Responsumudvalget
Parter, der vil anfægte modpartens advokatvalg, bør indgive en klage til Advokatnævnet og sikre, at klageren har retlig interesse. Uden nævnsafgørelse vil retten som udgangspunkt afvise at behandle spørgsmålet under hovedsagen.
Advokatrådets Responsumudvalg udtaler sig normalt ikke om spørgsmål med direkte betydning for verserende sager, medmindre begge parter eller retten selv anmoder herom. Højesteret fandt ikke grundlag for at indhente et responsum. Læs kendelsen på domstol.dk.
