Højesteret har fastslået, at en tiltalt ikke kan anke til landsretten uden Procesbevillingsnævnets tilladelse, når den forskyldte straf er bortfaldet, og dommen alene indeholder følger som nævnt i retsplejelovens § 902, stk. 2.
Ankeadgang ved strafbortfald efter retsplejelov § 902
En tiltalt blev i byretten dømt for overtrædelse af færdselsloven. Bøden bortfaldt på grund af lang sagsbehandlingstid, og tiltalte blev betinget frakendt førerretten i tre år fra endelig dom. Landsretten afviste anken under henvisning til, at anke krævede Procesbevillingsnævnets tilladelse.
Højesteret fandt, at hverken ordlyden af § 902, stk. 2, eller forarbejderne giver grundlag for anke uden tilladelse, når straffen er bortfaldet og der ikke er idømt andre følger end bøde, konfiskation eller frakendelse efter færdselsloven. Landsrettens afvisning blev derfor stadfæstet.
Praktiske konsekvenser for færdsels- og bødesager
Efter § 902, stk. 2, kan tiltalte anke uden tilladelse, hvis der er idømt andre offentligretlige følger end bøde, konfiskation eller færdselsfrakendelse, eller hvis bøde/konfiskation overstiger den lovfastsatte grænse. I typiske færdselssager med bøder under grænsen eller frakendelse kræves Procesbevillingsnævnets medvirken.
Selv når bøden bortfalder som kompensation for sagsbehandlingstid, udvider det ikke ankeadgangen. Forsvarere bør derfor tidligt vurdere behovet for procesbevilling og begrunde ansøgningen med sagens retlige og principielle spørgsmål. Læs Højesterets kendelse her: domstol.dk.
