Højesteret afklarede, at en kære ikke automatisk bortfalder ved for sen betaling af kæreafgift, hvis afgiften betales kort efter fristens udløb, og forsinkelsen skyldes forhold uden for partens kontrol. Sagen blev derfor hjemvist til Østre Landsret til realitetsbehandling.
Retsafgiftsloven § 47, stk. 7 i praksis
Udgangspunktet er bortfald efter § 47, stk. 7, 1. pkt., når afgiften ikke er betalt rettidigt. Højesteret anvendte undtagelsen i 3. pkt., da beløbet blev modtaget dagen efter fristen, og forsinkelsen kunne henføres til forhold uden for kærendes kontrol.
Kærende havde cirka tre timer før fristens udløb foretaget en straksoverførsel af 750 kr. til den anviste konto uden fejl. Årsagen til den sene registrering var uoplyst og kunne bero på tekniske bankforhold. Det blev anset som ekstraordinært.
Praktiske konsekvenser
Afgørelsen tydeliggør beviskravene ved fristoverskridelse: Kan parten dokumentere rettidig iværksættelse af betaling og fravær af egne fejl, kan undtagelsen bringes i anvendelse. Dermed begrænses risikoen for automatisk bortfald ved banktekniske forsinkelser.
Parter bør sikre skriftlig dokumentation for betalingsforsøg og straks orientere retten ved uforudsete hindringer. Kendelsen har særlig relevans i skifteretlige sager, hvor betalinger sker digitalt. Læs afgørelsen hos Højesteret: Sag 34453/2024.
