Kæreadgang for afgørelser efter retsplejelovens § 320
Højesteret fastslog, at fogedrettens afgørelser efter retsplejelovens § 320 om statskassens dækning af en parts udgifter er omkostningsafgørelser i § 584 a’s forstand. Det gælder både, når udgifter tilkendes, og når de afslås. Konsekvensen er, at særskilt kære alene kan ske uden tilladelse, hvis omkostningerne overstiger den lovbestemte beløbsgrænse; ellers kræves tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.
Højesteret henviste til ordlyden af § 584 a samt systematikken i kapitel 30 om sagsomkostninger og fremhævede forarbejdernes formål om at aflaste landsretterne for mindre sager. Afgørelsen præciserer dermed kæreadgangen for omkostningsspørgsmål i fogedsager og understreger betydningen af kærebegrænsningsreglen.
Sagens baggrund og resultat
I en fogedsag om udlevering af et køretøj blev første retsmøde udsat, og sagen berammet på ny for at indhente forklaring. Ved det efterfølgende retsmøde mødte rekvirenten med advokat, mens modparten var repræsenteret ved fuldmagt. Rekvirenten krævede herefter, med henvisning til § 320, at statskassen skulle dække selskabets advokatudgifter; fogedretten afslog.
Kæren til landsretten angik et beskedent beløb og blev afvist, fordi der ikke forelå tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, jf. § 584 a. Højesteret stadfæstede, idet kæren angik en omkostningsafgørelse omfattet af kærebegrænsningsreglen, og da kravet lå under beløbsgrænsen uden tilladelse. Kendelsen tydeliggør, at parter i fogedsager må søge Procesbevillingsnævnet ved kære af mindre omkostningsafgørelser efter § 320. Læs Højesterets kendelse her: domstol.dk.
