Højesteret fandt, at en tiltalt havde lovligt forfald til landsrettens hovedforhandling den 4. juni 2024. Forsvareren havde forud for retsmødet indsendt en pakistansk lægeerklæring, der samme dag dokumenterede maveinfektion med anbefalet hvile i tre dage. På den baggrund og efter sagens øvrige oplysninger lagde Højesteret til grund, at tiltalt ikke kunne møde. Landsretten var nået til det modsatte resultat.
Beviskravet for lovligt forfald
Kendelsen viser, at udenlandske lægeerklæringer kan opfylde beviskravet, når de er konkrete, tidsnære og konsistente med sagens øvrige oplysninger. Rettidig fremsendelse via forsvarer og et klart lægefagligt grundlag tillægges vægt. Lovligt forfald fritager for mødepligt, når sygdommen reelt hindrer fremmøde.
Processuelt understreger afgørelsen, at hovedforhandling i straffesager forudsætter personligt fremmøde, medmindre forfald er dokumenteret. Kendelsen er relevant for berammelse, omberammelse og dokumentationskrav i ankesager. Læs kendelsen hos Højesteret: Sag 79/2024.
