Højesterets resultat
Højesteret afgjorde, at en banks status som part i en separat erstatningssag ikke i sig selv hindrer, at banken kan pålægges tredjemandsedition i en sag mod bankens tidligere direktør. Editionspåstanden angik alene de dokumenter, som banken i forvejen kunne vælge at fremlægge efter Østre Landsrets kendelse i de såkaldte prøvesager, og hensynet til bankens partsbeføjelser afskar derfor ikke edition.
Under Højesteretsbehandlingen præciserede sagsøgerne dokumenternes betydning for sagen mod direktøren. Højesteret hjemviste herefter sagen til landsretten med henblik på en konkret prøvelse af editionsbetingelserne. Læs afgørelsen hos domstolene: Højesterets kendelse.
Betydning og næste skridt
Kendelsen tydeliggør, at vurderingen af tredjemandsedition beror på en afvejning af relevans, nødvendighed og proportionalitet samt en fornøden konkretisering af de ønskede dokumenter. Eventuelle forretningshemmeligheder og tavshedshensyn skal indgå i balancen, men udgør ikke et kategorisk værn mod edition.
For komplekse aktionærsøgsmål mod finansielle virksomheder og ledelsesmedlemmer understreger afgørelsen, at bevisadgang kan sikres via tredjemandsedition, selv hvor den pågældende tredjemand er part i en parallel sag. Den videre afgørelse afhænger af landsrettens prøvelse af de almindelige editionskriterier.
