Finanstilsynet justerer praksis og lægger sig op ad ESMA’s retningslinjer for brugen af betegnelsen bæredygtig i fondsnavne. Fremover kan betegnelsen anvendes, når mindst halvdelen af fondens investeringer er bæredygtige, og navnet ikke skaber forventninger, som porteføljen ikke kan understøtte. Tiltaget skal sikre ensartede rammer i EU og mere gennemsigtige informationer til investorer.
Centrale ændringer
ESMA fastsætter en nedre tærskel, hvor mindst 50 procent af investeringerne skal være bæredygtige for, at betegnelsen kan anvendes uden at virke vildledende. Kravet relaterer sig til fondens faktiske investeringsstrategi og porteføljesammensætning, så navnet afspejler produktets reelle profil.
Finanstilsynet har hidtil lagt op til, at fonde med bæredygtig i navnet skulle bestå udelukkende af bæredygtige investeringer. Med den nye linje tilpasses dansk tilsynspraksis til ESMA for at fremme harmonisering på tværs af medlemsstater og lette sammenligneligheden for investorer.
Øvrige krav efter ESMA
Ud over tærskelkravet skal investeringerne bidrage positivt til bæredygtige mål. ESMA forudsætter også, at virksomheder med væsentlig omsætning fra fossile aktiviteter eller som tilsidesætter internationale standarder, ikke kan indgå i porteføljer, der anvender bæredygtighedsrelaterede betegnelser.
Fonde skal samtidig sikre, at oplysningspraksis er konsistent på tværs af dokumentation og markedsføring. Det mindsker risikoen for greenwashing og styrker investorbeskyttelsen. ESMA’s retningslinjer kan læses her.
Praktiske konsekvenser
Fondsudbydere bør gennemgå navn, strategi, screeningkriterier og eksklusionspolitikker for at sikre, at mindst halvdelen af aktiverne kvalificerer som bæredygtige, og at der foreligger robust dokumentation. Samtidig bør produktstyring, risikoinformation og marketingmateriale opdateres i takt med den nye praksis.
Tilpasningen forventes at øge sammenligneligheden mellem produkter i EU og skabe mere forudsigelige rammer for produktudvikling. Finanstilsynets meddelelse om lempelsen kan læses her.
