Højesterets vurdering af udenlandsk særeje og dansk formueordning
Et dansk-italiensk ægtepars tvist vedrørte to italienske ejendomme, som hustruen havde modtaget som gaver før ægteskabet. Fordi ægtemanden var domicileret i Danmark ved vielsen i Italien, skulle formueordningen bedømmes efter dansk ret.
Italiensk ret har en legal ordning, hvorefter gaver og arv som udgangspunkt ikke indgår i delingsformuen. Højesteret fastslog, at denne udenlandske standardordning ikke kan sidestilles med en udtrykkelig særejebestemmelse efter danske regler.
Tredjemandsbestemmelse og krav til gyldigt særeje
Efter både dagældende retsvirkningslov og nugældende ægtefællelov kan en gavegiver eller arvelader bestemme, at en ydelse skal være modtagerens særeje. Det kræver en klar og skriftlig angivelse, typisk i gavebrev eller testamente.
Da forældrene ikke havde truffet en udtrykkelig særejebestemmelse, forelå der ingen gyldig tredjemandsbestemmelse i dansk ret. Ejendommene indgik derfor i formuefællesskabet og skulle medtages ved ægtefælleskiftet.
Konsekvenser og praktiske råd ved udenlandske aktiver
Afgørelsen viser, at en udenlandsk legal formueordning ikke i sig selv ændrer det danske udgangspunkt om delingsformue. Virkning i Danmark forudsætter en gyldig hjemmel efter danske regler.
Modtages gaver eller arv fra udlandet, bør parter sikre korrekt dokumentation for særeje, hvis dette er tilsigtet. Rådgivning om lovvalg, dokumentkrav og eventuel ægtepagt kan forebygge tvister ved separation eller skilsmisse.
