Ny praksis fra Ankenævnet for Forsikring skærper fokus på både anmeldelsesfrister og forældelse ved fødselsskader under privat ulykkesforsikring. Hovedlinjen er, at den relative 3-årige forældelsesfrist som udgangspunkt løber fra skadestidspunktet, og senest fra det tidspunkt, hvor et varigt mén kan konstateres med sikkerhed.
Praksis fra Ankenævnet
I kendelse 100.933 af 11. december 2024 fandt nævnet, at et krav var forældet. Forsikringstageren havde kendskab til skaden, og fristen kunne regnes fra fødslen – og under alle omstændigheder fra ca. ét år efter, hvor varigt mén stod klart. Anmeldelse efter cirka 4,5 år medførte forældelse. Nævnet lagde vægt på, at manglende kendskab til de retlige omstændigheder ikke udskyder fristen. Læs kendelsen hos Ankenævnet for Forsikring.
I kendelse 101.023 af 29. maj 2024 fandt nævnet derimod, at kravet ikke var forældet, fordi forsikringstageren ikke havde kendskab til sit krav. Samme kendelse åbner for, at mødre med fødselsskader sket før 10. maj 2022 kan opnå dækning ved sen anmeldelse inden for en nærmere fastsat 3-årig ramme. Læs kendelsen hos Ankenævnet for Forsikring.
Praktiske konsekvenser
Vurderingen bliver konkret og afhænger af dokumenterbare tidspunkter for kendskab til skaden og for, hvornår varigt mén kan fastslås. Tidlig anmeldelse reducerer risikoen for forældelse og tvist om kundskabstidspunktet.
Virksomheder og privatpersoner bør derfor sikre klar dokumentation fra fødselsforløbet, følge forsikringsvilkår og frister nøje og indhente lægefaglig vurdering af mén. Ved tvivl kan nævnspraksis anvendes som pejlemærke, men fristerne bør håndteres proaktivt, da manglende kendskab til de juridiske nuancer ikke i sig selv forlænger forældelsesfristen.
