Pligt til skifte af uskiftet bo
Den længstlevende ægtefælle kan normalt hensidde i uskiftet bo, men pligt til skifte indtræder i afgrænsede tilfælde. Ønskes indgået nyt ægteskab, skal boet skiftes med livsarvingerne. Misbrug foreligger, hvis der sker en væsentlig formindskelse af boet eller en nærliggende risiko herfor; livsarvinger kan da kræve skifte.
Er uskiftet bo etableret med umyndige særlivsarvinger, skal der skiftes, når de bliver myndige. Dør en umyndig særlivsarving, der via værge har samtykket til uskiftet bo, skal boet skiftes med dennes livsarvinger, medmindre disse samtykker til fortsat uskifte. Samtykke kan gives af skifteværge, men den pågældende livsarving kan senere forlange skifte.
Frivilligt skifte og hensyn
Den længstlevende kan altid vælge frivilligt skifte. Er boets nettoformue under grænsen for suppleringsarv, kan ægtefællen overtage hele formuen som arv og opnå fuld rådighed. Frivilligt skifte kan dermed skabe klarhed og reducere risikoen for fremtidige konflikter.
Skattemæssige hensyn kan tale for skifte, eksempelvis for at undgå højere avancebeskatning. Valget forudsætter, at længstlevende har tilstrækkelige midler til at udbetale arv til livsarvingerne, der ofte har størst behov tidligere i livet. En konkret vurdering efter arveloven og gældende skatteregler er afgørende.
