Højesteret fastslog, at en tiltalt har ubetinget krav på at få udleveret en kopi af anklageskriftet efter retsplejeloven § 835, stk. 2. At den tiltalte kunne gennemlæse materialet hos sine forsvarere, som havde modtaget det fra PET, ændrer ikke pligten. Der var ikke konkrete oplysninger, der tydede på risiko for brud på tavshedspligten eller for, at uvedkommende ville få indsigt. Kendelsen ændrer landsrettens resultat og styrker den tiltaltes adgang til sagens centrale dokument.
Retsgrundlag og rækkevidde
Bestemmelsen pålægger anklagemyndigheden at sende kopi af anklageskriftet til den tiltalte, og forarbejderne giver ikke hjemmel til undtagelser af hensyn til fx sikkerhed eller fortrolighed. Højesteret understreger, at generelle sikkerhedshensyn ikke kan begrænse retten uden en konkretiseret og dokumenteret risiko. Adgang hos forsvareren kan ikke erstatte udlevering.
Sagen udsprang af en tiltale for bl.a. straffelov § 109 og § 152 om videregivelse af hemmelige og fortrolige oplysninger. Kendelsen markerer balancen mellem statens sikkerhed og forsvarsrettigheder: Udgangspunktet er fuld dokumentadgang for den tiltalte, og begrænsninger kræver særdeles tungtvejende, specifikke grunde. Læs Højesterets kendelse.
