En vognmand fik i Landsretten nedsat sin samlede bøde ved anvendelse af færdselslovens bødeloft. Sagen illustrerer arbejdsgiverens objektive bødeansvar for chaufførers overtrædelser af køre- og hviletidsreglerne og takografkrav, når kørslen sker i virksomhedens interesse, samt betydningen af den korrekte retlige kvalifikation af overtrædelserne.
Sagens faktum og byrettens resultat
Vognmanden var tiltalt for flere forhold begået af to chauffører. For chauffør A omfattede tiltalen gentagne brud på køre- og hviletidsforordningen ved manglende 45-minutters pause efter 4,5 timers kørsel samt kørsel uden anvendelse af førerkort i den digitale takograf. Chauffør B var tiltalt for manglende afbrydelse af kørsel i strid med reglerne.
I byretten erkendte vognmanden de faktiske forhold, men gjorde gældende, at han ikke kunne kontrollere A’s kørsel, og at kørslen ikke skete i hans interesse. Retten fandt imidlertid, at arbejdsgiveren hæfter objektivt for overtrædelser begået i arbejdsgiverens interesse, dømte for alle forhold og afviste, at bødeloftet fandt anvendelse. Bøden blev fastsat til 102.000 kr.
Landsrettens afgørelse og begrundelse
Vognmanden ankede med påstand om formildelse. Landsretten vurderede, at forholdene ikke var begået under særligt skærpende omstændigheder, og at bødeloftet i færdselslovens § 118 a, stk. 5, derfor fandt anvendelse. Bøden for chauffør A’s forhold blev nedsat til 60.000 kr., og B’s forhold udløste en bøde på 1.000 kr.
Afgørelsen tydeliggør, at vurderingen af skærpende omstændigheder er afgørende for, om bødeloftet kan anvendes. Den illustrerer også, at myndighedernes retlige kvalifikation af takografovertrædelser – eksempelvis som ukorrekt anvendelse eller som kørsel uden gyldigt førerkort – kan få direkte betydning for, om loftet gælder.
Perspektiv og praktiske implikationer
Dommen bekræfter det objektive arbejdsgiveransvar for efterlevelse af køre- og hviletidsregler samt korrekt brug af takograf og førerkort. Virksomheder bør sikre robuste kontrol- og dokumentationsprocedurer for planlægning, pauser, dataudtræk og intern opfølgning, herunder tydelige instrukser og uddannelse af chauffører.
Sagen peger desuden på vigtigheden af korrekt retlig kvalifikation efter EU-reglerne, herunder forskellen mellem ukorrekt anvendelse af førerkort og kørsel uden førerkort, som efter klassificeringsregler kan anses for særligt skærpende. En præcis sagsoplysning og systematisk compliance kan reducere risikoen for høje bøder og understøtte proportional straffastsættelse.
