Klagenævnet for Udbud fastslår, at under afsnit IV starter 45-dages fristen, når ordregiver underretter med pointfordeling – uden krav om detaljeret begrundelse. Indsigelser til ordregiver afbryder ikke fristen, og nævnet kan ikke prøve god forvaltningsskik.

Statens brug af Kammeradvokatordningen kritiseres for at skabe vidensmonopol og afhængighed. En model med en regeringsadvokat kombineret med udbud af øvrige opgaver fremhæves som løsning, der styrker retssikkerhed, kvalitet og prisgennemsigtighed.

Frit valg fastholdes, og Danske Regioner får mandat til at indgå aftaler med private leverandører. Bekendtgørelser og vejledning om genoptræning opdateres, mens patienter skal have klarere information om rettigheder. Jurister bør forberede udbud, overgangsaftaler og kontraktjusteringer.

EU’s nye Single Market Strategy lover færre barrierer, enklere regler og digital håndhævelse med digitalt produktpas og Single Digital Gateway. En ny kategori små mid caps kan lette rapportering. Men uden ens håndhævelse i medlemslandene og regler for platforme som TEMU risikerer effekten at udeblive.

Tre danske havvindparker genudbydes med tosidede CfD’er, fri overplanting og lempede boder. Staten dækker forundersøgelser og militære afværgeforanstaltninger, mens bæredygtigheds- og sociale krav skærpes. Budfrister fra 2026; EU-statsstøttegodkendelse er afgørende.

EU-Kommissionen har modtaget 2112 FSR-indsendelser i offentlige udbud – langt over forventet. Det presser ordregivere til at planlægge anmeldelsespligt, tidsplan og mulig afvisning af mangelfulde tilbud. Virksomheder med støtte fra tredjelande bør opbygge datagrundlag i god tid.

En ekspertgruppe anbefaler at konkurrenceudsætte statens juridiske rådgivning og overveje en regeringsadvokat for at reducere omkostninger, styrke transparens og mindske vidensmonopol. Modellen kombinerer interne kompetencer med udbud, så pris og kvalitet kan sammenlignes.

Retten i Hjørring fastslår, at modparten fra klagesagen – ikke Klagenævnet for Udbud – er rette sagsøgte, når en økonomisk sanktion prøves sammen med spørgsmålet om overtrædelse af udbudsreglerne. Sanktionen behandles derfor samlet med lovligheden af en direkte tildeling.

Fire nye afgørelser skærper kravene i udbudsprocessen: Klagenævnet advarer mod ukritisk brug af ikke lineære prispointmodeller, EU Domstolen strammer tekniske specifikationer efter artikel 42, self-cleaning lettes, og retten fastlægger hvem der er rette sagsøgte.

EU-Domstolen fastslår, at tekniske specifikationer i offentlige udbud som udgangspunkt skal baseres på funktionskrav og standarder. Krav om bestemte materialer er omfattet af fabrikatforbuddet og kræver “eller tilsvarende” – med potentielle konsekvenser for udbudsloven og praksis.

Klagenævnet for Udbud accepterer en ikke-lineær prisscoring i et udbud med forhandling, fordi den konkrete fordeling af tilbud og vægtning respekterede prisens betydning. Afgørelsen skærper kravene til klar metodebeskrivelse, simulering og risikostyring ved valg af evalueringsmodel.

Klagenævnet for Udbud fastslår, at dokumentation for erstatning efter udbudslovens § 138, stk. 3, nr. 1 kun kræves, når erstatning er pålagt ved dom eller afgørelse. Et omtvistet, verserende krav er ikke nok. Kendelsen skærper praksis for self-cleaning ved udelukkelse efter § 137, stk. 1, nr. 4.

Regeringen vil indføre en samlet patientrettighed i børne- og ungdomspsykiatrien, styrke koblingen til socialpsykiatrien og etablere ADHD- og autismeklinikker. Aktører efterlyser fastholdelse af udredningsgarantien og inddragelse af privat kapacitet med klare kvalitets- og forløbskrav.

Klagenævnet for Udbud fastslår, at en ordregiver lovligt kan afvise et tilbud som ukonditionsmæssigt, når tilbudslisten ikke er fuldt udfyldt. Kravet om prissætning af alle optioner gælder også, hvis leverandøren anser posten for irrelevant. Vilkårene var tilstrækkeligt klare.

Klagenævnet for Udbud underkendte Odsherred Kommunes afvisning i en affaldstransport-udbudssag. Uklarheder om “nye aktører” skulle bæres af ordregiver, og det alternative dokumentationsspor skulle vurderes. Kendelsen skærper kravene til klare egnethedskrav og gennemsigtighed.

EU’s Critical Medicines Act skal afhjælpe lægemiddelknaphed via strategiske projekter, nye EU-indkøbsmekanismer og incitamenter til EU-baseret produktion. Forslaget præciserer kriterier, tidsfrister og myndighedsroller og forventes vedtaget i 2025 med implementering fra 2026.