Omkostningsbestemt leje, 80/20-reglen og nettoprisindeks
Landsretten fastslog, at et privat kollegie var omfattet af omkostningsbestemt leje, fordi den ældste bygning var fra før skæringsåret. 80/20-reglen i lejelovens § 6, stk. 2, fandt derfor ikke anvendelse, og udlejers varsel efter det lejedes værdi var ugyldigt.
Nettoprisregulering blev tilsidesat, da regulering forudsætter korrekt beregnet leje efter lejelovens § 19. Udlejeren bar bevisbyrden og fremlagde ikke dokumentation for, at reguleringen holdt sig inden for omkostningsbestemt leje.
Fraflytning og istandsættelse: tabsopgørelse og udlejers eget arbejde
I erhvervsleje lagde landsretten vægt på, at udlejer skal bevise et tab ved mangelfuld istandsættelse. Mangelfuld dokumentation og forhold, som påhvilede udlejer selv at vedligeholde, førte til skønsmæssig fastsættelse af tabet.
I boligleje anerkendte retten udlejers krav, men da udlejer selv havde udført arbejdet, blev udgiften fastsat skønsmæssigt med en rimelig timepris, henset til løn- og prisniveau.
Proces og rådighed: fælles husstand og lejers proceshabilitet
Et barnebarn fik ikke succession i lejemålet, fordi samlivet med den fraflyttede lejer ikke udgjorde fælles husstand i lejelovens forstand. Økonomiske bidrag og hjælp i mindre omfang var ikke tilstrækkelige.
I en udsættelsessag afviste fogedretten at behandle sagen, da lejer manglede proceshabilitet som følge af værgemål, der ikke omfattede førelse af fogedsagen. Landsretten stadfæstede afvisningen.
Interesseret i digital forvaltning? Deltag i Djøfs kursus Digital forvaltning - retlig compliance
Læs mere her →Entreprise og udbud: rådgiveromkostninger, projektændringer og aktindsigt
VBA udtalte, at rådgiveromkostninger kan dækkes af entreprenørgarantien, hvis de er nødvendige for mangelafhjælpning efter almindelige erstatningsbetingelser. Merarbejde ved projektændring gav ret til merbetaling, men beløbet blev skønsmæssigt fastsat på grund af utilstrækkelig dokumentation hos begge parter.
Rådgiverens godkendelser bandt ikke bygherren ud over fuldmagt efter AB 18 og ABR 18, og indeksering kunne kræves efter AB 18 § 34, stk. 2. KLFU afviste kompetence i en aktindsigtssag; rette klagevej er offentlighedslovens system. Ankestyrelsen vurderede, at krav om svanemærkning ved udbud af kommunal ejendom kan stilles, hvis udbudsreglerne respekteres og der sælges til markedspris.
