Lise Aaby Nielsen

Lovudkastet til eksportkontrolloven indfører obligatoriske firewalls for selskaber med sanktionerede ejere, kræver godkendelse fra Erhvervsstyrelsen og kan udløse FDI-screening ved proportional stemmeforøgelse. Reglerne skærper sanktionscompliance, men efterlader usikkerhed om håndteringen af FDI-tærskler.

Grønland vil indføre screening af udenlandske investeringer med forhåndsgodkendelse i følsomme sektorer og frivillig anmeldelse i øvrige. Manglende godkendelse kan udløse afviklingspåbud og suspension af stemmerettigheder. Reglerne forventes at gælde fra 1. januar 2026.

EU-Kommissionen sænker tærskelværdierne for offentlige indkøb fra 1. januar 2026. Justeringen dækker varer, tjenesteydelser og bygge- og anlæg og gælder for udbud offentliggjort efter denne dato. Ordregivere bør genvurdere udbudspligt, kontraktværdi og tidsplaner.

Kommissionen åbner høring om revision af retningslinjerne for redning og omstrukturering. Fokus er bl.a. udvidelse til stål, præcisering af virksomhed i vanskeligheder og tilpasning til EU-retspraksis. Interessenter kan indsende bidrag frem til 14. november 2025.

EU’s nye CISAF-ramme for statsstøtte skærper fokus på grøn industri: fem støtteområder, enklere procedurer og mulighed for matching aid mod udenlandske subsidier. Virksomheder kan opnå støtte til vedvarende energi, dekarbonisering og cleantech, afhængigt af nationale ordninger.

Kommissionen reviderer GBER for at forenkle statsstøttereglerne, harmonisere praksis og styrke adgangen til støtte – særligt for SMV’er. Høringen adresserer bl.a. sektorhuller og nye finansieringsformer, og bidrag kan indsendes via Kommissionens portal senest 6. oktober 2025.

EU har aktiveret IPI og forbyder ordregivere at købe medicinsk udstyr af kinesisk oprindelse i udbud over 5 mio. euro. Myndigheder skal udelukke kinesiske tilbudsgivere, sikre maks. 50 % kinesisk sourcing, dokumentere efterlevelse og rapportere til Kommissionen – ellers udløses bod.

Udbud over EUR 250 mio. kan udløse anmeldelsespligt til Europa-Kommissionen, hvis tilbudsgiverkredsen har modtaget mindst EUR 4 mio. i økonomiske bidrag fra et tredjeland. Manglende eller mangelfuld indsendelse kan medføre udelukkelse og administrative bøder samt forsinke tildelingen.

EU-Kommissionen beder medlemsstaterne kortlægge udgående investeringer i halvledere, kunstig intelligens og kvanteteknologier. Gennemgangen er landeneutral, dækker transaktioner siden 1. januar 2021 og kan medføre informationskrav til investorer forud for mulige nye EU-tiltag.

Den centrale enhed for selvrensning under udbudsloven afskaffes pr. 1. januar 2025. Ordregivere skal fremover selv vurdere dokumentation for pålidelighed ved udelukkelsesgrunde. Få sager hidtil, men risiko for uens praksis imødekommes af nye vejledninger fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

EU-Kommissionen hæver EU-tærskelværdierne for offentlige indkøb pr. 1. januar 2024. Valutakursbevægelser løfter grænserne for varer, tjenesteydelser og bygge- og anlæg, mens udbud offentliggjort inden årsskiftet følger de gamle regler. Læs de praktiske konsekvenser for procedurevalg og annoncering.

EU’s forordning om udenlandske subsidier indfører skærpede anmeldelseskrav ved både virksomhedstransaktioner og store udbud. Tærskler, frister og standstill håndhæves af Kommissionen med bøder op til 10 % af omsætningen. Regimet supplerer fusionskontrol og FDI-screening.

Tilladelseskravet i investeringsscreeningsloven målrettes nu aftaler om etablering, medeje og drift af Energiøen i Nordsøen og gælder alle parter samt underleverandører. En ny tofaset sagsgang på 45 og 125 dage uden sanktionsfrister kan forlænge udbud og transaktionslukning betydeligt.

Lovforslag udvider investeringsscreeningen til alle parter i offentlige kontrakter om kritisk infrastruktur og medtager underleverandører. Erhvervsstyrelsen indfører to-faset sagsbehandling med frister på 45 og 125 dage, hvilket kan forlænge udbudsforløb og kræver tidligere planlægning.