Første instans

Udlændingestyrelsen bruger i gennemsnit 15–16 måneder på visumklager, hvilket får mange til at opgive. Ombudsmanden kritiserer ventetiden, der er steget fra ca. ni måneder, og vil have status i 2026. Visumkodeksen fastsætter kun frister for førstinstans, ikke klageinstansen.

Højesteret afviser henvisning til landsretten som første instans i tvist om funktionærs krav på forholdsmæssig fastholdelsesbonus. Sagen beror på konkret aftalefortolkning og forbliver i byretten. Retsplejeloven § 226 og funktionærloven § 17 a er centrale.

Højesteret afviser henvisning til landsretten i sag om kategorisering efter ejendomsvurderingslovens § 3. Tvisten er ikke principiel og afgøres primært ved konkret skøn. Hovedsagen fortsætter derfor i byretten, jf. retsplejeloven § 226, stk. 1.

Højesteret afviste henvisning til landsretten i en sag om aktionærlån: Et principielt spørgsmål om ligningslovens § 16 E og mulig beskatning efter § 16 A var ikke nok uden generel betydning eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde. Sagen fortsætter i byretten.

Højesteret fastslår, at minkavlernes krav mod Fødevarestyrelsen ikke opfylder betingelserne for behandling i landsretten som første instans. Sagen afhænger af konkret bevisførelse og fortsætter i byretten. Påstandene angår mulig krænkelse af EMRK TP1 art. 1 og krav på ikke-økonomisk godtgørelse.

Østre Landsret frifinder en advokat for påstået erstatningsansvar i forbindelse med en advokatundersøgelse. Retten fandt, at kritisable forhold i afrapporteringen ikke udgjorde culpa. En fratrædelsesklausul om fuld og endelig afgørelse vedrørende afskedigelsen afskar ikke kravet over for advokaten.

Østre Landsret har i en udskilt delafgørelse pålagt et slagteri erstatningsansvar, efter at tre medarbejdere blev smittet med Covid-19 under et større udbrud i 2020. Retten lagde til grund, at smitten skete på arbejdspladsen, og at arbejdsgiveren ikke traf tilstrækkelige foranstaltninger.

Østre Landsret fastslår, at tredjelandsstatsborgere på et udenlandsk kranskib ved Tyrafeltet skal have dansk arbejdstilladelse. Skibet blev anset som et anlæg efter kontinentalsokkelloven, og Danmark kan håndhæve udlændingeloven på kontinentalsoklen. Afgørelsen skærper offshore-compliance.

Grønlands Landsret stadfæster ansvar for søkabelskade og accepterer, at akutte udgifter til mobilisering, demobilisering og transit indgår i tabsopgørelsen inden for sølovens ansvarsbegrænsning. Sagen fremhæver bevisværdien af myndighedsdata og vigtigheden af klar prioritering.

Østre Landsret fastslog, at vederlaget ved Nets’ salg af en aktie i Visa Europe Limited ikke er skattefrit efter aktieavancebeskatningsloven § 4 C. Selskabet kunne ikke sidestilles med et dansk A/S eller ApS, og afgørelsen er forenelig med TEUF art. 63 om fri kapitalbevægelse.

Vestre Landsret frifandt Danish Crown for udsagnet om, at dansk gris er mere klimavenlig end antaget, men fandt betegnelsen klimakontrolleret gris vildledende efter markedsføringsloven § 5. Der nedlægges ikke generelt forbud. Dommen skærper kravene til klimaudsagn og mærkninger.

Højesteret bekræfter, at sager om ekspropriationserstatning ved letbane og metro ikke henvises til landsretten som første instans. Landsretten vurderede, at eksisterende parallelle sager dækker det principielle spørgsmål, og at byretten derfor skal behandle sagerne.

Højesteret fastslår, at to sager om beskatning af pension optjent ved ansættelse i UNICEF ikke henvises til landsretten som første instans. Landsrettens vurdering, at kriterierne for henvisning ikke er opfyldt, bl.a. pga. verserende principielle sager, stadfæstes.

Vestre Landsret fastslår, at motoransvarsforsikringen dækker skade forårsaget af en klonet bil. Selskabet kunne ikke ophæve policen med tilbagevirkende kraft, da formålet med den obligatoriske forsikring og forsikringsaftaleloven talte for dækning. Forsikringstageren var i god tro.

Højesteret afviste henvisning af en skattesag om påstået gave ved køb af kolonihavehus til landsretten som 1. instans. Betingelserne i retsplejeloven § 226 var ikke opfyldt, da sagen primært beror på konkret bevisvurdering, og de retlige spørgsmål anses for afklarede.

Højesteret fastslår, at erstatningssager mod Vurderingsstyrelsen om vejledende oplysninger om grundværdier skal behandles ved landsretten som første instans efter retsplejelovens § 226, stk. 1. Kendelsen markerer tærsklen for principielle sager med bred samfundsmæssig rækkevidde.